Tip     Print     RSS     Del    

Thomas Larsen og Finn Mortensen: Mærsk Mc-Kinney Møller

Af NIELS LILLELUND

Offentliggjort 22.10.08  kl. 19:55 

Ny bog om Mærsk Mc-Kinney Møller påstår at komme bag om myten, men det er falsk varebetegnelse.

HOVEDPOINTER

• Journalisterne Thomas Larsen og Finn Mortensen har ønsket at skrive »et personligt portræt« af Mærsk Mc-Kinney Møller.
• Metoden er 12 interviews med mennesker, der på den ene eller anden måde står Mærsk nær, og en samtale med skibsrederen selv.
• Bogen er renset for alt det, der kunne skitsere en personlighed; al tvivlen, alle skævhederne, svaghederne, alle de ting, man må have med i portrættet af et menneske.
  

Mærsk Mc-Kinney Møller

• Skibsreder, født den 13. juli 1913.
• Medindehaver af skibsrederfirmaet A.P. Møller fra 1940.
• Formand for bestyrelsen for de to vigtige A.P. Møller-selskaber, A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S i perioden 1965-2003. Dermed var han den reelle leder.
• De to selskaber blev samlet i A.P. Møller-Mærsk A/S, som Mærsk Mc-Kinney Møller blev formand for i 2003, inden han blev afløst af Michael Pram Rasmussen.
  

Thomas Larsen og Finn Mortensen:

MÆRSK MC-KINNEY MØLLER

Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand

304 sider, 299 kr.

Gyldendal Business

Den lægger højst et par alen til, og trods meget saltvand i billedmaterialet er læsningen en fersk oplevelse.

Diskretion er en æressag, ikke mindst for Mærsk Mc-Kinney Møller, og det fortjener respekt. I en tid, da folk er parat til at krænge snart sagt hvad som helst ud for at komme 15 minutter på TV3, er det da befriende, at der er nogen, for hvem det private stadig er - ja, privat.

Men der er jo noget mere, noget pirrende, fordi Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke bare kolossalt rig, han er også et stykke levende danmarkshistorie, et mægtigt stykke endda, han er mæcen med meninger, og så er han og hans firma en sær anakronisme, fordi det synes at lukke sig om sig selv, følge arkaiske ledelsesprincipper og hylde længst glemte idealer som fædrelandskærlighed og den slags, som moderne mennesker ellers har gjort sig fri af.

Ude i et andet ærinde

Det udgør en fascination for mange, at Danmarks største virksomhed er ledet på den måde, det er klart. Et stykke danmarkshistorie, der fortjener at blive skrevet en dag- og skrevet ordentligt - men det er et helt andet ærinde, journalisterne Thomas Larsen og Finn Mortensen er ude i.

De vil begå »et personligt portræt«, uden at det egentlig står helt klart, hvad det så er for en størrelse. Og hvem det er, der er personlig.

Konkret tager bogen form af 12 interviews - undskyld, »samtaler« - med mennesker, der på den ene eller anden måde står Mærsk nær, plus en samtale med skibsrederen selv. De interviewede kommer fra forskellige egne af verden og tilværelsen, om end de på nær datteren Ane har det tilfælles, at de er mænd og for det meste også fremtrædende mænd.

Den perfekte verden

Og så er de med få undtagelser forbløffende enslydende, når de taler om hovedpersonen. De mange honoratiores bukker og skraber ned over siderne og skaber et sært uvirkeligt Ingeborg Vollquarts-univers, hvor sommeraftener altid er »skønne«, Charlottenlund-haver er »vidunderlige«, de hvide villaer »velindrettede« og værter »perfekte«, »med glimt i øjet« og »charmerende over for damerne«.

I Sydfrankrig sker det, at »Mærsk fouragerer i Vences specialbutikker, som han kender indgående, og hvis indehavere han spøger med på flydende fransk. En forfriskning på en fortovscafé hører med, inden vi bliver trillet hjem til en enkel, men raffineret frokost.« Et sted optræder endda en »djærv kusk«, og så er idyllen da komplet.

Kan alt, ved alt
Over idyllen hersker Mærsk Mc-Kinney Møller som manden, der ganske enkelt kan alt og ved alt. Litteraturen har masser af eksempler på fiktive helte, som er væsentligt mere fejlbarlige end hr. Møller (som han foretrækker at blive kaldt, og som alle derfor kalder ham).

Hans hjerne er en »super-computer med større kapacitet end alle andre,« (Uffe Ellemann-Jensen), han er »flink mod både høj og lav,« (Per Jørgensen), »han har klasse, han er ædel,« (Kasper Cassani), han er »en stærk personlighed, og han er hurtig,« (Troels Dilling) og så videre og så videre.

Vi får billedet af en hårdt arbejdende perfektionist med meget faste principper, meget høje krav til sig selv og andre og en stærk fornemmelse af at bære en arv videre, men alt det vidste vi jo godt, og vi skulle jo »bag om myten« gennem »åbenhjertige samtaler« for at tegne et personligt portræt med »varme, humor og bid« - som der står på bogens bagside.

Fortsættes...