Phil Zuckerman: Samfund uden Gud

DENNIS NØRMARK

Offentliggjort 29.10.08 kl. 03:00

I Skandinavien står kristendommens humanistiske pointer tilbage - Gud derimod, har man for længst kasseret.

Religion Phil Zuckerman: SAMFUND UDEN GUD Oversat af Karen Bek-Pedersen

228 sider, 249 kr.

Forlaget Univers

Er udkommet.

Det er alt sammen med. Det godmodige hykleri ved kristne højtider, som vi deltager i, men som de færreste tror på. Vores henvisning til »mere mellem himmel og jord« frem for rigtig religiøs dogmatik. Og medlemskabet af folkekirken, der stadig står ved magt, fordi man undertiden skal have slægtninge døbt eller begravet.

Sådan er nemlig den danske religion, i hvert fald som den beskrives i ”Samfund uden Gud” af den amerikanske sociolog Phil Zuckerman, der tilbragte over et år i Danmark og Sverige. Her skulle han undersøge den manglende, eller i bedste fald svage, religion, der dominerer de to lande.

Det var ingen nem sag, for særligt danskerne holder deres religiøsitet tæt ind til kroppen. Det er et privat og nærmest tabubelagt felt. Som sex og toiletbesøg. Man kan nemlig komme galt af sted med at tale om Gud i et land, hvor troende betragtes som særlinge, hvis afvigende livsindstilling må skyldes et tragisk brist i deres opvækst.

Zuckerman forundres gang på gang over det, han ser og hører. Danskere og svenskere definerer sig for det meste som kristne, men deres kristendom er ingen religion i traditionel forstand.

Der er stort set ingen gudstro, og forskeren konkluderer, at danskerne i bund og grund minder om de ”kulturreligiøse” jøder, hvor flertallet her også afviser det overnaturlige, men fastholder den jødiske kulturbaggrund. Danskerne gør det samme med deres mærkeligt ”rationelle” og fuldstændig tandløse folkekirke. De synes, den er dejlig, så længe de ikke behøver at tale om den.

For Zuckermans skandinaver afviser Gud på en meget udramatisk måde. Her er gudløshed blot dagens stilfærdige orden, og der er intet behov for konstant at hævde sin ateisme. I stedet er flertallet af danskere blot uden tro sådan i al almindelighed, og mange er dybest set revnende ligeglad med Vorherre og har aldrig skænket ham en tanke, førend den irriterende sociolog dukker op med notesblokken.

Vil provokere
For en amerikaner er det en meget overraskende erfaring, og Zuckerman er sig denne dansk/amerikanske kulturforskel meget bevidst. Så bevidst, at man hele tiden mærker, at ”Samfund uden Gud” først og fremmest henvender sig til et amerikansk publikum.

Her vil bogens grundlæggende tese om, at samfund kan fungere overmåde godt uden nævneværdig religiøsitet uden tvivl provokere. I Danmark er den samme antagelse fuldstændig ukontroversiel.

Alligevel er der også en masse øjenåbnende at hente om vores komplekse forhold til det religiøse for netop den danske læser. Det er nemlig utrolig spændende og godt formidlet forskning, som Zuckerman har bedrevet.

Rent metodisk er der problemer med repræsentativiteten af de interviewede (de er ikke særligt tilfældigt udvalgt), men de mange interviews bakkes fint op af data, der underbygger de tendenser, som Zuckerman finder.

Vi har nok brug for mere viden om området, men denne bog er et godt udgangspunkt.