Tema: J.K. Rowling og Harry Potter Harry Potter-universet
Tema: Festival i Cannes Alt om filmfestivalen


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:
Tip     Print     RSS     Del    

HISTORIE SIMON ROM GJERØ: Kaldet til Kina

TOR TOLSTRUP

Offentliggjort 18.11.08  kl. 03:00 

Simon Rom Gjerø retter med bogen om de danske missionærer i Kina søgelyset mod et hidtil uudforsket kapitel i Kinas og Danmarks historie.

HISTORIE SIMON ROM GJERØ:

Kaldet til Kina

Danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960

245 sider, 349,- kr.

Rigt illustreret

Forlaget Univers

Er udkommet

Godt skjult i årene mellem 1893 og 1960 gemmer der sig et stykke danmarkshistorie. Det er beskedent, for det involverer kun nogle få hundrede danskere. Men nu er beretningen om 150 danske missionærer og deres familier, som rejste til det nordøstlige Kina for at udbrede det kristne budskab, blevet udforsket, skrevet og trykt, endda på et kinesisk trykkeri.

Afstanden er formentlig årsagen til, at den egentlige udgivelsesdag ikke er helt klar. Men nu er bogen her, og den fortæller ikke blot en historie om en temmelig overset gruppe af danske missionærer, men den bringer os også ind i en omskiftelig og turbulent tid i Riget i Midten.

Beretningen tager sit afsæt allerede med Lyngbypræsten Bone Falch Rønnes stiftelse af Det Danske Missionsselskab i 1821. Det skulle »virke til Kristendommens udbredelse blandt vilde og barbariske Folkeslægter«, som man først fandt i Grønland, Afrika og Indien. I 1891 blev Kina sat på det kristne landkort, da både DMS og andre missionsselskaber sendte de første danske missionærer til Kina.

Apostlen og lerkrigerne
Hvem, der egentlig havde introduceret kristendommen i Kina, står ikke helt klart. Men det gør ikke historien mindre spændende, hvis det, som nogle hævder, var apostelen Thomas, der som den første i år 61 drog til Shaanxi-provinsen og Xi'an. Det er det sted, hvor Kinas første kejser, Qin Shi Huang, i år 210 før Kristus skabte den 8.000 mand store hær af terracotta-krigerstatuer, som skulle beskytte ham efter døden, og som i dag er en af Kinas største turistattraktioner.

Johannes og Ellen Nyholm var de første, der drog af sted med troen i bagagen. De ankom via USA til Shanghai den 29. januar 1893 og nåede sammen med frk. Caroline Johansen til Hankou i februar. Men mordene på to svenske og en norsk missionær nogle måneder senere tog formentlig modet fra dem, og de rejste hjem igen.

Det skræmte ikke andre. Præstesønnen og teologen Conrad Bolwig og hans hustru Minna ankom i 1893 til Hankou, hvor den dramatiske start på det danske missionsarbejde fandt sted. Det var Bolwig, som efter rejser rundt i Kina pegede på Liaoning-provinsen i Manchuriet som et egnet missionsområde, og som i 1895 forhandlede sig frem til et område, som de allerede tilstedeværende presbyterianere gerne overlod danskerne, fordi det var hærget af røvere.

Mange andre fulgte efter i den turbulente periode, der var præget af den kinesisk-japanske krig og den antiudenlandske bokseropstand i 1899, der mundede ud i et budskab fra enkekejserinde Cixi om, at alle udlændinge skulle dræbes.

Medrivende og velskrevet
Bogen, som Simon Gjerø fik ideen til i 2003, er spækket med spændende beretninger om missionærernes liv i Kina. Dagbogsoptegnelser, breve og beretninger fra de danske missionærer og deres efterkommere knyttes sammen med kinesisk historie i et kalejdoskopisk billede, som vidner om et forbilledligt researcharbejde og et overblik, som gør bogen ikke blot til et interessant historisk aktstykke, men til en hæsblæsende, medrivende og velskrevet beretning om de ukuelige og nøjsomme danske missionærer, der forlod Kina i 1949, og som har sat sig varige spor.

Forfatter, forlag og fonde, som har støttet udgivelsen, fortjener anerkendelse. Det er en flot bog, og det er en bog, som bør appellere til enhver, der interesserer sig for Kinas historie.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce





Litteratur


Rytmisk musik

Stor Titanic-koncert er aflyst

Tre års planlægning af koncert med topnavne var forgæves - der kunne ikke sælges billetter. Læs artikel


Film & tv

Instruktør: Censuren er hyklerisk

Britisk instruktør er stærkt utilfreds med censur fordi, der bandes i hans seneste film. Læs artikel


Teater

Aarhus Teater sætter billetrekord

Et bundløst underskud på 11 millioner er på få år vendt til balance i økonomien under teatrets svenske chef.Læs artikel


Billedkunst

Dansk videokunst til Venedig Biennalen

Jesper Just skal stå for det danske bidrag til den berømte italienske udstilling. Læs artikel


Klassisk musik

Charles Dutoit stopper i Philadelphia

Den schweiziske maestro, Charles Dutoit, takkede fredag af foran The Philadelphia Orchestra. Læs artikel



Kultur

Fregatten Jylland går til Folketinget

Dystre fremtidsudsigter får Fregatten Jyllands ledelse til at møde op i Folketinget. Læs artikel



Annonce:

af Christine Christiansen
11.05.12, 12:37
Kultur "Love Songs" hedder det spændende værk, der i aften er på programmet på... Læs mere
Borat var tæt på at ryge i asfalten
Det var tæt på at gå helt galt, da Sacha Baron Cohen, også kendt som Borat, i Cannes, skulle promovere sin nye film ´Diktatoren´.
Kan en hund og en pige give dansk succes?
En lille pige, en hund og Mads Mikkelsen skal sikre Danmark Guldpalmerne i Cannes.
Historisk diamant solgt til vild overpris
En anonym køber har købt den 400 år gamle diamant, The Beau Sancy.
Succes-forfatter bryder anonymiteten
For et år siden var hun ukendt - nu hyldes hun som den erotiske litteraturs superstjerne.
Rå, lesbisk svensker skifter genre
Lisbeth Salander-skuespilleren Noomi Rapace kæmper nu mod aliens i ny Hollywood-film.
Tysk spøgelses-fly hentet op fra havet
Resterne af en tysk natjager er bjærget i Vendsyssel - der findes kun en lignende i verden.

Annonce:


Farce om kinesisk kritiker vokser
Sagen mod den kinesiske systemkritiker Ai Weiwei har udviklet sig i ny grotesk retning.
Vil du være med i Jørgen Leths nye film?
På udstillingen ´Mit navn er Jørgen Leth´ opfordrer hovedpersonen publikum til at lade sig prøvefilme.
Danske dumheder storhitter på nettet
Video, der viser alt det, man absolut ikke skal gøre, går i disse dage hele verden rundt.
Krigshelten, de vil gøre til helgen
Præst støttede sine kamme-rater og betalte dyrt i det, der ofte kaldes "den glemte krig".
Se skulpturer af lys og damp
I Berlin kan man i disse dage se de mest utrolige skulpturer, der udelukkende er lavet af lys og damp.
Gemte amatørfotos er formue værd
20 fotos taget af en håndværker og siden gemt i et fotoalbum forestiller fire berømtheder.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/