
Herman og Roma Rosenblat - tog verden ved næsen med deres heftigt publicerede, men falske kærligheds-historie. Foto: AP
Offentliggjort 28.12.08 kl. 23:51 - opdateret 29.12.08kl.11:16
Efter den definitive afsløring af Rosenblats Holocaust-løgn, sidder mange med en dårlig smag i munden.
"Herman Rosenblat og hans kone er de mest fredelige, elskelige og dejlige mennesker", siger bogagenten Andrea Hurst, mens hun - som mange, mange andre - spørger sig selv, hvordan i alverden hun kunne lade sig føre bag lyset af parrets frit opfundne love-story om hvordan de angiveligt mødte hinanden på hver sin side af pigtrådshegnet i Schleiben - en under-kz-lejr til Buchenwald.
"Jeg undrer mig over, hvorfor jeg aldrig betvivlede historien", fortsætter hun. "Men det var en fantastisk historie. Fyldt med håb"
Sent lørdag besluttede forlaget Berkley Books at stoppe februarudgivelsen af Herman Rosenblats erindrings-bog "Angel at the Fence" og krævede samtidig alle de penge tilbage, som de har udbetalt til Rosenblat og deres agent.
Bogen rummede hele den falske historie om, hvordan de to kom i kontakt med hinanden gennem kz-lejrens pigtråd. Om hvordan hun smed brød og æbler over til ham. Om hvordan de ved et tilfælde mødtes igen efter krigen i New York og blev gift i 1958.
Lørdag erkendte den 79-årige Herman Rosenblat mere eller mindre, at det hele er pure opspind og i en udtalelse forklarede han sin historie med, at den forstærkede hans kærligheds- og tolerance-budskab.
I dag sidder Oprah Winfrey, forlæggere, tv-værter og journalister givet med en flad fornemmelse efter utallige gange at have gengivet Herman og Roma Rosenblats historie, der også allerede er blevet fortalt i en børnebog.
Historien kom for alvor frem i begyndelsen af 1990'erne og lige siden er den af mange blevet alvorligt betvivlet. Og det er disse argumenter, der nu har ført til standsning af bogen og en definitiv afsløring af løgnen.
"Det er trist, at han syntes, at hun skulle forskønne sin historie som Holocaust-overlever og gift med den samme kvinde i 50 år" siger Holocaust-forskeren Michael Berenbaum til AP.
Adskillige mener, at afsløringen af Rosenblats falske historie vil få store konsekvenser. Blandt andet for andre Holocaust-overlevere, der forsøger at fortælle sandheden om nazisternes ugerninger overfor det jødiske folk.
En af Herman Rosenblats nære venner, Sidney Finkel, der selv er Holocaust-overlever, siger:
"Jeg er meget bekymret. Mange af os taler med i tusindvis at studerende hvert år. Vi fortæller offentlig vores historie. Nu vil mange betvivle min historie."
En af de mange, der har ladet sig narre af Rosenblats falske historie er også Micahel Berenbaum, der er tidligere leder af The United States Holocaust Research Institute på U.S. Holocaust Memorial Museum ii Washington.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: