
Carsten Jensen fører fortsat. Foto: Mik Eskestad.
Offentliggjort 06.01.09 kl. 16:49
Jyllands-Postens kåring af Vor Tids Danske Roman lakker mod enden. Den 11. januar er sidste mulighed for at stemme på en af de 100 nominerede romaner.
Længst fremme i læserafstemningen ligger Carsten Jensens "Vi, de druknede", Christian Jungersens "Undtagelsen", Morten Ramslands "Hundehoved", Jette A. Kaarsbøls "Den lukkede bog", Jakob Ejersbos "Nordkraft" og Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne".
Jyllands-Postens jury nærmer sig også afsløringen af, hvilken roman den har valgt som Vor Tids Danske Roman. Det vil blive offentliggjort i avisen den 18. januar, hvor den mest populære bog, også vil blive præsenteret.
Forfatterne til begge bøger præmieres med rejse- og boglegater.
På den særlige webside, der er knyttet til kåringen - se den her - har flere end 2000 læsere kommenteret deres valg af bog. Det er også her du kan nå at stemme inden på søndag.
Alle, der stemmer, deltager i lodtrækningen om bogpakker for 25.000 kroner.
Du kan stemme frem til den 11. januar.
Annonce:
Annonce: