
Juryen pegede på Ib Michaels "Vanillepigen" som bedste roman. Foto: Niels Hougaard.
Offentliggjort 18.01.09 kl. 12:52
.... Ib Michael. En fagjury med repræsentanter for bl.a. danskundervisningen, biblioteksvæsenet og boghandlerne har kåret de 25 bedste romaner fra de seneste 25 år. "Vanillepigen" toppede listen.
2. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor
3. Morten Ramsland: Hundehoved
4. Svend Åge Madsen: Syv aldres galskab
5. Henrik Stangerup: Det er svært at dø i Dieppe
7. Christian Jungersen: Undtagelsen
8. Anne Marie Løn: Prinsesserne
9. Claus Beck-Nielsen: 1963-2001
10. Helle Helle: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand
12. Kirsten Thorup: Ingenmandsland
14. Peter Høeg: Frøken. Smillas fornemmelse for sne
15. Christina Hesselholdt: Du, mit du
17. Martha Christensen: Dansen med Regitze
18. Tage Schou-Hansen: Springet
21. Lars Frost: Smukke biler efter krigen
22. Merete Pryds Helle: Vandpest
23. Jens Smærup Sørensen: Mærkedage
Juryens valg af vor tids danske roman kan nu afsløres: Ib Michael: Vanillepigen (1991)
Juryen bestod af Jyllands-Postens litteraturredaktør Jakob Levinsen, lektor i dansk litteratur på Syddansk Universitet og litteraturanmelder, Jon Helt Haarder, undervisningsministeriets fagkonsulent i dansk Susan Mose, boghandler Helle Nancke og Tine Vind, bibliotekschef for Ballerup Bibliotekerne.

Hvor Korsbæk slutter, tager Ib Michaels verden over. Det er Roskildes bedre borgerskab fra midten af 1950'erne, det er moderskibet for de følgende årtiers selvbiografiske romaner - eller fiktive selvbiografier - og alt ser anderledes ud.
For her er det ikke blot indbegrebet af ærkedansk købstad, det gælder. Det er nok så meget, hvordan den i bund og grund er blevet formet af det fremmede og fantastiske: skelettet af en spansk soldat, som fortællerdrengen finder i baghaven, og som er en del af hans egen familie, det er breve og billeder fra en onkel der slog sig ned på en sydhavsø og blev indfødt gift, og det er titlens fantasibillede, den sorte pige fra dåserne med Tørsleffs vanillepulver.
Lad så være, at indholdet i virkeligheden er et fortyndet erstatningsprodukt, der kun har fjern forbindelse til den ægte vare. Det afgørende er de forestillinger om det fjerne og ukendte, hun sætter i gang.
Romanen, som hun har lagt figur til, er også vende- og omdrejningspunktet i Ib Michaels forfatterskab. Det er her at det personlige erindringsstof, om den utilpassede overklassedreng lige før verden eksploderer i ungdomsoprør, for første gang spændes direkte op imod de foregående reportagebøgers og romaners storøjede dyrkelse af det eksotiske og magiske.
Begge spor har Ib Michael forfulgt i mange senere romaner. "Vanillepigen" viste sig endda at være første del af en trilogi sammen med "Den tolvte rytter" og "Brev til månen", som på det seneste ydermere er fulgt op af ungdomserindringer i "Blå bror"-serien.
Men det er her, både magien, nærværet og perspektiverne ud og videre er allerstørst. Det er samtidig en roman, der på egen hånd anslår en lang række af de temaer, der hver for sig har domineret dansk litteratur lige siden, men som lige ved denne lejlighed gennemspilles med lyrikeren Ib Michaels svulmende sprog, globetrotterens skarpe observationsevne og romanforfatterens fortælleglæde og ingeniørkunst.
Om det er vor tids bedste danske roman, vil og bør til enhver tid kunne diskuteres. Sikkert er det til gengæld, at overordentlig mange af vor tids senere danske romaner ville være utænkelige uden "Vanillepigen", og at hverken Roskilde eller forfatteren har været de samme siden.
Afstemningen om læsernes favoritter er også slut og vinderen her blev Carsten Jensens "Vi, de druknede".
Annonce:
Annonce: