
Offentliggjort 11.01.09 kl. 09:36
Jyllands-Postens kåring af Vor Tids Danske Roman nærmer sig sin afslutning.
I dag er den sidste mulighed for at stemme på en af de 100 nominerede romaner, som 7500 mennesker hidtil har gjort.
Længst fremme i læserafstemningen ligger en gruppe bestsellere: Carsten Jensens "Vi, de druknede", Christian Jungersens "Undtagelsen", Morten Ramslands "Hundehoved", Jette A. Kaarsbøls "Den lukkede bog", Jakob Ejersbos "Nordkraft" og Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne".
Ved siden af folkeafstemningen har Jyllands-Postens jury kåret vor tids 25 bedste danske romaner, som er blevet præsenteret på afstemningssiden. Vi er kommet til nummer 5, som er Henrik Stangerups "Det er svært at dø i Dieppe". Juryens valg af Vor Tids Danske Roman vil blive offentliggjort i avisen den 18. januar, hvor den mest populære bog, også vil blive præsenteret.
Forfatterne til begge bøger præmieres med rejse- og boglegater.
På den særlige webside, der er knyttet til kåringen - se den her - har flere end 2000 læsere kommenteret deres valg af bog. Det er også her du kan nå at stemme inden på søndag.
Alle, der stemmer, deltager i lodtrækningen om bogpakker for 25.000 kroner.
Annonce:
Annonce: