Offentliggjort 15.01.09 kl. 12:40






Den evige jøde hedder Ahasverus. Han er dømt til at vandre uroligt omkring altid, beseglet af sin ulykkelige skæbne.Her hedder den evige jøde Olga.
Janina Katz:
Længsel på bestilling.
218 s. softcover med flapper 299 kr.
Vindrose.
Den evige jøde hedder Ahasverus. Han er dømt til at vandre uroligt omkring altid, beseglet af sin ulykkelige skæbne. Han er en typologi på den uro, som jøder generelt er hjemsøgt af. Ikke mindst efter Anden Verdenskrig.
Læs eksempelvis Amos Oz eller Imre Kertész. Eller Janina Katz, hvis romanfigurer, der som rene inkarnationer af Ahasverus heller ikke kan finde hverken rist eller ro på noget sted, men er i konstant opbrud; på vej gennem verden med den flygtendes hastige løb og flakkende øjne, uden mulighed for at undslippe forbandelsen, som utrætteligt opsøger sine ofre.
Denne gang hedder den evige jøde Olga. Hun er kun lidt yngre end sin forfatter og er i vid udstrækning hendes skæbnesøster i kraft af Entlösung.
Bag dem ligger udryddelsen af stort set en hel familie, og som de øvrige kvinder i forfatterskabet cirkler hun rundt om historien uden at vove en egentlig konfrontation. Til gengæld er hun tydelig ramt på eksistensen, plaget af symptomer på fortrængning og en veludviklet eskapisme. Hun udtrykker sit identitetsproblem således: ”Hvem er jeg? En forsinket jøde. Hvor bor jeg? Et sted der har taget imod mig efter jeg har forladt det sted der ikke længere ville have mig”.
Alligevel virker hun nærmere en forsoning med fortiden end Ania fra ”Drengen fra dengang”, som udkom i 2004, og romanens fortvivlelse er ikke helt så tung som tidligere. Håbet omsider har omsider fået tiltusket sig lidt plads i den trange, mørke historie.
Olga er ugift og har flere mislykkede ægteskaber bag sig. På en ferie i Israel forelsker hun sig hovedkulds i den kun 38-årige Sammy, som er gift og alt-mulig-mand på hotellet.
Han er en vidunderlig elsker, der vækker et glemt begær i hende og rejser en længsel, som hun troede var tabt. De kan ikke tale sammen, for han behersker kun hebraisk, og selv hvis hun, den dansk-polske, intellektuelle forfatter, havde kunnet sproget, ville de formodentlig ikke have vidst, hvad de skulle tale om.
Den seksuelle sammensmeltning er reel, men den er også symbolsk og markerer Olgas overgiven sig til det tavse rum, som udgør hendes fortid. Omsider lader hun en af sine gamle polske venner vise sig rundt i Det forjættede Land og gør alvor af et besøg hos en overlevende halvgrandtante.
I flyet tilbage til Danmark konstaterer hun, at hun nu har forsonet sig med sin skæbne. Hun siger ja til det hele. ”Til det, der skete. Til det, der endnu kan ske”.
Janina Katz skriver med digterens sans for de underste lags ytringer og kun halvt anede gebærder. Det er smukt og stærkt og svært at ryste af sig.
Annonce:
Annonce: