Tip     Print     RSS     Del    

Ole Thyssen: Verdenssamfundet - et filosofisk essay

DENNIS NØRMARK

Offentliggjort 03.02.09  kl. 19:20 

Filosoffen Ole Thyssen sætter nye ord på globaliseringen, og de mange måder man kan være verdensborger på i dag.

Globalisering Ole Thyssen: Verdenssamfundet - et filosofisk essay

246 sider,

278 kr.

Hans Reitzels Forlag

Er udkommet

Alle vil gerne sige noget om globaliseringen, således også Ole Thyssen, professor på CBS - Handelshøjskolen i København - og aktuel med ”Verdenssamfundet”.

Ærlig talt er det med bange anelser, at man endnu engang åbner en bog, der skal gøre status over, hvor vi bevæger os hen og lægger arm med de store spørgsmål: Hvad bliver der af nationen, bliver det værre eller bedre, løser vi vores problemer i fællesskab, er kapitalismen stadig svaret og meget mere?

Ole Thyssen løser dog opgaven udmærket, og det enorme emne til trods lykkes det faktisk at komme godt omkring det meste i filosoffens forsøg på at skabe et signalement af samfundet.

Det handler om forholdet mellem det stilfærdige private liv, de politiske institutioner og alle de ”systemer”, som findes i alle samfund, og som er de egentlige vidnesbyrd om, at verden er blevet global.

Det er systemer som økonomi, videnskab, pædagogik, religion, kunst og mange andre, som det er muligt at ”oversætte” fra land til land, fordi de fungerer efter sammenlignelige regler.

Hudløs realisme
Ole Thyssens samfundsbeskrivelse er både flot, holdningspræget og gennemsyret af en hudløs realisme, som både gør den fri for alle mulige filosofiske opgør og fritager forfatteren for at skulle levere en kras samfundskritik eller utopisk løsning på det hele.

Det mest provokerende er vel næsten, at Thyssen erklærer nationalstaten for nødvendig og fastholder menneskets lokale og ligefrem kropslige forankring.

Men det er sådan set også problemet. Det er fejende flot skrevet, og sjældent har man læst et signalement af, hvordan det hele fungerer, præsenteret i så sprogligt præcise formuleringer. Men omvendt lærer man heller ikke rigtig noget, man ikke vidste i forvejen.

Har ret i det meste
Skønt det er dejligt at læse noget, der for engang skyld ikke er skrevet i opposition, så får man samtidig fornemmelsen af, at bogens analyser er lidt overflødige. Thyssen har helt sikkert ret i det meste, og netop derfor bliver man ikke særlig overrasket over det, der står.

Eksempelvis skrives der sidst i bogen, at »sigtet er at vise, at budskabet om nationens død er forhastet,« og få linjer længere nede: »Selv blandt globaliseringens stærkeste fortalere er der en modvillig enighed om, at nationer stadig spiller en rolle.«

Man fornemmer, at Thyssen render åbne døre ind, for det er da fint at skrive en bog uden hele tiden at skulle være uenig med folk, men skriver man alligevel det, som der er »en modvillig enighed om«, kunne man overveje, om det så var nødvendigt at skrive det igen.

”Verdenssamfundet” skal læses for de gode begrebsafklaringer, og fordi den lægger nogle overraskende nye snit i dissekeringen af, hvad det er for et samfund, vi lever i. Det er endnu engang historien om, hvor meget der faktisk har forandret sig, men her uden den sædvanlige jammer over, hvor hårdt det er at leve under så radikalt anderledes omstændigheder.

Thyssen skal roses for hans realisme og skarpe opmærksomhed, men ærlig talt fornemmer man, at der her er et emne, som det efterhånden er svært at skrive noget originalt om.