Den britiske besættelse af Færøerne

BENT JENSEN

Offentliggjort 25.03.09 kl. 03:00

En beretning om Anden Verdenskrig, da rigsfællesskabet blev brudt.

Anden Verdenskrig

BJARNI ÅKESSON FILHOLM:

OPERATION VALENTINE

128 sider, ill. 238 kr.

Forlaget Nautilus

Er udkommet

Vi glemmer som regel nede i den sydlige del af kongeriget, at rigsfællesskabet også omfatter de nordatlantiske rigsdele, Færøerne og Grønland. De omtales ofte kun i medierne, når der opstår særlige problemer.

Selv afkaldet på de potentielt enorme rigdomme i Grønland, som skete sidste år, kunne kun påkalde sig en brøkdel af den interesse, der bliver livsvigtige begivenheder som ”X Factor” til del.

Forfatteren til denne lille bog om Færøerne under Anden Verdenskrig er af færøsk afstamning. Han har brugt både færøske, danske og britiske kilder til at beskrive den britiske besættelse af Færøerne, der fandt sted et par uger efter, at Danmark var blevet besat af Tyskland.

Anlagde flyveplads
På et tidspunkt var der omkring 8.000 britiske soldater på øerne; det var, da briterne anlagde en flyveplads på Vågø, hvilket var noget af en bedrift, da der ikke naturligt fandtes tilstrækkeligt store flade områder.

Normalt var der ”kun” omkring 3.000 soldater. Færingerne selv udgjorde dengang kun 30.000. 3.000 færinger opholdt sig i Danmark under Besættelsen. Uundgåeligt opstod der britisk-færøske forbindelser på det helt nære plan: Omkring 170 ægteskaber blev det til.

Den britiske besættelse var for den danske regering en pinlig påmindelse om, at Færøerne lå helt uforsvarede hen. Det samme gjaldt i øvrigt Grønland. Rigsmyndighederne kunne altså ikke hævde rigets suverænitet - men det kunne de jo for den sags skyld heller ikke i de sydlige dele af riget.

Winston Churchill forsikrede dog offentligt, at Færøerne ville blive givet tilbage til Danmark, når krigen var ovre.

Frie færinger
Adskillelsen fra de københavnske myndigheder betød, at færingerne følte sig friere, og de kræfter, der ønskede total adskillelse fra Danmark, fik vind i sejlene. Det færøske flag kom til ære og værdighed, fordi briterne påbød det på færøske skibe. Færøsk sprog blev ligestillet med dansk som retssprog.

I Thorshavn sad en dansk amtmand som repræsentant for rigsmyndighederne, men reelt regerede det færøske lagting under den blide britiske besættelse. Den danske gesandt i London, Eduard Reventlow, der efter nogen tøven sluttede sig til De frie Danske, aflagde et enkelt besøg på Færøerne under besættelsen og blev standsmæssigt behandlet af de britiske besættelsesmyndigheder. Han var meget nervøs for, at færingerne skulle løsrive sig.

Ubesvarede spørgsmål
Bjarni Åkesson Filholm har valgt at beskrive besættelsen strengt kronologisk, faktisk i krønikeform: Den og den dag skete der det og det. Der er mange interessante oplysninger om tyske luftbombardementer af færøske og britiske skibe, af udstedelse af nødpenge, forsyningsproblemer, de britiske soldaters økuller osv.

Men der er naturligvis mange spørgsmål, der ikke bliver besvaret. Hvorfor blev de britiske styrker på Færøerne til langt ind i 1946? Havde det forbindelse med den sovjetiske besættelse af øen Bornholm i den sydøstlige del af riget? Eller var de to besættelser - og den amerikanske besættelse af Grønland - uden storpolitisk sammenhæng?