Tip     Print     RSS     Del    

Johanna Adorján: En ganske særlig kærlighed

MIKAEL BUSCH

Offentliggjort 06.05.09  kl. 03:00 

Bevægende bog om ungarsk ægtepar, der endte deres dage i Danmark.

Julia Butschkow: APROPOS OPA

Julia Butschkow skriver med tyngde i letheden og enkelhed i sin fuga-agtige erindringskomposition. Læs artikel

Vidnesbyrd fra helvedet i Treblinka

Det er næsten ikke til at holde ud at læse om den systematiserede ondskab, men det er en pligt at vide om den.Læs artikel

Thomas Sølbeck: Artillerist på Vestfronten

Sølbecks bog er en berettiget udgivelse med scener, som bringer mindelser om både ”Intet nyt fra Vestfronten” og barokke soldat Svejk-situationer. Læs artikel

Læs mere om rock på bog.guide.dk

Familiesaga

Johanna Adorján: En ganske særlig kærlighed

Oversat til dansk af Hanne Lund

216 sider, 229 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Johanna Adorján (f. 1971), som egentlig er uddannet ved teaterakademiet i München, har gjort sig gældende som skribent ved en række forskellige tyske aviser og tidsskrifter. Siden 2001 har hun været kulturredaktør ved Frankfurter Allgemeines Sonntagszeitung.

Hendes navn lyder ungarsk, men hun er faktisk dansk statsborger. Der er da også en tydelig dansk forbindelse i hendes debutbog ”En ganske særlig kærlighed” (originaltitel ”Eine exklusive Liebe”, 2009), som hurtigt er blevet oversat til dansk.

Selvmord i Charlottenlund

Den 13. oktober 1991 begik ægteparret Vera og István Adorján, forfatterens bedsteforældre, selvmord i deres hus på en villavej i Charlottenlund. Den 81-årige István var alvorligt syg. Men den 10 år yngre Vera var faktisk fuldstændig rask og rørig.

Det lyder umiddelbart ejendommeligt, at Vera, som både havde børn og børnebørn, frivilligt valgte at følge sin ægtefælle i døden. Tilsyneladende havde ægteparret indgået en slags pagt om, at de ville forlade denne verden sammen.

På sofabordet i dagligstuen havde Vera på en post-it-seddel efterladt følgende, kortfattede budskab: »Vi har levet sammen, vi dør sammen. Vi har elsket jer højt. Mor.«

Ungarske jøder

Det er historien om dette ægtepar, som barnebarnet Johanna fortæller. Vera og István, som begge udgik fra det jødiske og kulturelt interesserede borgerskab i Budapest, lærte hinanden at kende i 1940.

Det lykkedes Vera at overleve i Budapest med falske papirer, da tyskerne i 1944 indledte jagten på de ungarske jøder. István overlevede også - om end stærkt medtaget - et ophold i kz-lejren Mauthausen.

I 1956 begyndte igen et nyt liv for ægteparret. Nu i Danmark, hvortil ægteparret - ved modstandsmanden Ole Lippmanns mellemkomst - var flygtet, efter at opstanden mod den sov-jetiske besættelsesmagt var blevet slået ned med hård hånd.

Tilbagelænet stil

Det lyder alt sammen ret dystert. Men alligevel gør Johanna Adorjáns tilbagelænede og indimellem humoristiske stil sig forbløffende godt. Hendes fremstilling bygger på en blanding af klassisk journalistisk researcharbejde og egne erindringer.

Herudover har hun forsøgt at rekonstruere ægteparrets sidste dag sammen, som hun forestiller sig den må være forløbet. Dette rene fiktionselement, som er spændt ud over hele bogen, står meget stærkt.