Offentliggjort 09.06.09kl. 12:08
En af verdens fornemste krimipriser, den britiske internationale dagger, er stærkt domineret af skandinaviske forfattere.
Fem ud af seks indstillede bøger er skrevet af skandinaver, tre svenskere, en nordmand og en islænding, men desværre ingen danskere.
Svenskerne er Karin Alvtegen for “Skygge”, Stieg Larsson for ”Pigen der legede med ilden” og Johan Theorin for ”Skumringstimen, islændingen er Arnaldur Indriðason med “Arctic Chill” og nordmanden er Jo Nesbø med ”Frelseren”.
Den eneste ikke-skandinav, som er indstillet, er franske Fred Vargas, der er nomineret for romanen ”Cirkeltegneren”.
Både Vargas og Indriðason har tidligere fået prisen, som også er gået til Henning Mankell. Vinderen bliver afsløret den 15. juli.
Annonce:
Annonce: