Tip     Print     RSS     Del    

Malcolm Gladwell: Afvigerne - Historien om succes

DENNIS NØRMARK

Offentliggjort 20.10.09  kl. 03:00 

Afvigere er ikke enestående. De står nemlig lige præcis ikke alene, men dannes af helt særlige omstændigheder og miljøer.

Malcolm Gladwell: AFVIGERNE - Historien om succes

Oversat af Thomas Rydahl 328 sider, 270 kr.

Forlaget Bindslev

Er udkommet

Skal man gøre karriere inden for ishockey, skal man være født i januar. Alternativt februar eller marts. Ser man ned over spillerlisten på et gennemsnitligt ishockeyhold, vil der nemlig være en betragtelig overvægt af spillere født inden for årets første kvartal.

På det gennemsnitlige ishockeyhold vil 40 pct. af spillerne således have fødselsdag i de første tre måneder. Sådan noget sker ikke bare. Der må være en forklaring, og det er der også.

Den lille forskel

I ishockey, såvel som i de fleste andre sportsgrene i øvrigt, begynder aldersinddelingen på holdene fra den 1. januar. Det betyder, at et barn, der fylder år lige efter årsskiftet, forbliver den ældste på et hold. Når man er barn, er en aldersforskel på op til 11 måneder ikke helt ligegyldig og i hvert fald nok til at give den ældste en lille fordel. Et lille forspring, der øges igennem årene, efterhånden som barnet får de bedste resultater og dermed adgang til de bedste trænere. En lille forskel, der med tiden skaber en markant afvigelse fra normalen.

Krimiagtig spænding

Eksemplet indleder den amerikanske videnskabsforfatter Malcolm Gladwells seneste bog, ”Afvigerne”, hvor han ligesom i sine forrige bøger som ”Det magiske vendepunkt” (2003) og ”Blink” (2006) kaster sig over et mærkeligt fænomen i vores sociale virkelighed, som han derefter fyrer op under med fascinerende anekdoter og hård statistik. Resultatet er altid en overraskende ny vinkel på virkeligheden, skrevet med en nærmest krimiagtig spændingskurve og en gennemført pointe.

I ”Afvigerne” handler det om, hvordan helt særlige omstændigheder skaber succes. Vi må, skriver Gladwell, forlade myten om den ensomme stræber, der helt på egen hånd kæmper sig op igennem svære tider med benhård modstand, men til slut lykkes, fordi han har et utroligt talent.

For det passer ikke. Det er korrekt, at det kræver hårdt arbejde at nå til tops, men det er ikke talentet, der trækker dig det sidste stykke af vejen. Det gør dine omgivelser, dit miljø, din kultur, den lomme af muligheder, som du er født ind i, og det gør, undertiden, noget så tilfældigt som dit fødselstidspunkt.

For sportsudøvere kan det være en særlig måned, for andre et særligt år: Jødiske advokater skal være født i 1930, softwareudviklere skal være født i 1955, og industrimagneter fik mest ud af at være fra 1830'erne. Derudover skal man være fra familier, hvor man tør sige autoriteter imod, og man skal have mulighed for at knokle som en sindssyg. For uden hårdt arbejde går den alligevel heller ikke.

Luften går ud

Efterhånden som man får spist sig ind med Gladwells mange eksempler og hans opskrift på succes, bliver man dog hurtig klar over, at ”Afvigerne” ikke kommer med helt den samme gennemførte idé som i tidligere bøger. Luften går simpelthen af pointen for tidligt, og man står snart tilbage med en lidt for banal konklusion om, at kultur og miljø betyder meget, mens man præsenteres for lidet overraskende studier af, at privilegerede børn generelt er mere intellektuelt stimulerede end børn fra underklassen.

Man holder med andre ord op med at blive overrasket, fordi en ellers sjov og nyskabende sociologisk observation bliver påklistret en alt for stor og velkendt pointe. Gladwell er stadig en af tidens bedste videnskabsformidlere, men han skal lære at stoppe, mens legen er god.