Tip     Print     RSS     Del    

Niels Krause-Kjær - Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister

TAGE CLAUSEN

Offentliggjort 28.10.09  kl. 19:24 

Lars Løkke Rasmussen er født ind i en tid med konstant velstandsudvikling. Han har ikke oplevet social nød. Men personlig modstand har han til fulde oplevet - og overvundet.

Richard Stengel: Mandelas lære

Sydafrikas grand old man er ingen helgen, men har tvunget sig selv til at bekæmpe egne fordomme og intolerance. Læs artikel

Lars Teit Hansen: Rolig, med smilet i øjet

Sympatisk beretning om en driftsikker kommunist. På et tidspunkt var han borgmester i København med ansvar for bygningsvæsen, veje og byplan. Læs artikel

Toppen af politikken

Otte genbrugte avisartikler er udgivet som en samlet beskrivelse af Danmarks politiske elite. Læs artikel

Læs mere om rock på bog.guide.dk

Biografi

Niels Krause-Kjær

Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister

Jyllands-Postens Forlag

272 sider, 250 kr.

Udkommer i dag

Finansminister Lars Løkke Rasmussen var tydeligvis en kende bekymret denne eftermiddag i august 2008. Han havde let tøvende taget imod forfatter og journalist Niels Krause-Kjær med henblik på at drøfte sidstnævntes bogprojekt om førstnævnte.

Lars Løkke Rasmussens politiske aktier stod - som så ofte før - ikke alt for godt for tiden. Han var officielt udnævnt til statsministerkandidat - det var kommet til offentlighedens kendskab, da Anders Fogh Rasmussen i en direkte tv- udsendelse henvendt til sin næstformand havde sagt: »Du ville være god til det.« Hallo, så var det officielt. Løkke skulle være statsminister, når den tid kom.

Vælgerne var imidlertid ikke helt overbevist, og netop ugen før Krause-Kjærs besøg i Finansministeriet havde en meningsmåling i dagbladet Børsen peget i retning af, at 62 pct. af vælgeren fandt Løkke uegnet som statsminister - heraf 44 pct. af hans eget partis vælgere.

Medvirke eller ej?

Men biografien var under alle omstændigheder på vej, og det eneste, Løkke skulle tage stilling til, var, om han selv ville medvirke. Kun forfatteren, ministeren og ministerens pressechef var til stede.

Pressechefen førte ordet og ville have detaljerede oplysninger om projektet. Hvad succeskriteriet var, hvilke kilder der skulle snakkes med i Frederiksborg Amt, hvor Løkke har været amtsborgmester i fire år og skaffet sig en del modstandere, om der skulle snakkes med Uffe Thorndahl?

Av! Uffe Thorndal er manden, der havde gjort livet surt for Løkke ved at søge aktindsigt i hans udgiftsbilag og skaffet ham en del problemer på halsen.

Naturligvis skulle der snakkes med Thorndahl. Det ville være vanvittigt andet.

Det endte med, at Lars Løkke Rasmussen besluttede at medvirke aktivt til bogen, og det har den formentlig vundet ved.

Der dvæles ikke på ugebladsmaner ved irrelevante forhold i Løkkes privatliv, men læseren får et glimrende indblik i vores nuværende statsministers noget stenede vej til magten.

Politiker hele voksenlivet

I modsætning til sine forgængere i embedet har han aldrig haft et lønnet arbejde uden for det politiske system. Han har etapevis taget sin juridiske embedseksamen, men har aldrig været ansat som jurist eller drevet juridisk virksomhed.

Han er, hvad man uvenligt kunne kalde en levebrødspolitiker, uden at ordet i denne sammenhæng skal opfattes som et skældsord. Man kunne også sige professionel politiker. Det er venligere og mere dækkende. Men vejen har ikke været let. Den har været brolagt med nederlag og vanskeligheder med at overbevise vælgerne om de politiske kvaliteter.

Som amtsborgmester gav han stillingen nyt indhold og ny pondus, som indenrigsminister gennemførte han kommunalreformen, og også som finansminister viste han sig som ubestrideligt dygtig politisk håndværker. Alligevel kneb det med vælgernes helt overbevisende tilslutning. Selv efter at han var udnævnt til statsminister, skulle vælgerne have tid til at finde ud af, at manden faktisk er en usædvanligt dygtig og effektiv politiker.

Denne udvikling fremlægger Krause-Kjær gennem gedigen journalistisk research og en præsentation, der indimellem ligefrem byder på elegante formuleringer.

Om Løkkes politiske fremtid hedder det afslutningsvis:

»Hvis de konservative og Dansk Folkeparti tror, de har fået en venligere partner, og hvis socialdemokraterne tror, at de har fået en blødere modstander, så er det, fordi de ikke har læst på lektien.«

Det er ikke så direkte formuleret, men det fremgår af bogens hele sammenhæng, at også vælgerne har forsømt at læse på lektien, når de undervurderer Lars Løkke Rasmussen.