Dansksindede soldater på Vestfronten. Det var almindeligt at tage gruppebilleder med påskriften "Nordens Sønner". Foto fra bogen".
Offentliggjort 21.12.09 kl. 03:00






Historikeren Claus Bundgård Christensen har leveret intet mindre end det konkluderende værk om danskerne på Vestfronten.
Claus Bundgård Christensen:
Danskere på Vestfronten 1914-1918
536 sider, 400 kr.
Gyldendal
Er udkommet
Dele af danmarkshistorien, der har udspillet sig uden for det nuværende kongeriges grænser, står ofte uskarpt i den kollektive erindring.
Således er det en overset kendsgerning, at der faldt flere danskere i tysk uniform under Første Verdenskrig end danske soldater i den blodige krig i 1864 mod Prøjsen og Østrig-Ungarn.
26.000 dansksindede slesvigere måtte i krig for kejseren, og over 5.000 af dem faldt. Hvis så mange landsmænd var døde i felten for konge og fædreland, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan kalenderen ville være fyldt at nationale minde- og sørgedage.
Men efter Genforeningen i 1920 var det vanskeligt at få krigsveteranernes historie placeret i den store nationale fortælling.
Det svært håndterbare begreb ”Retten til hjemstavnen” som begrundelse for at gå med i krigen blev accepteret, men det var jo tillige et faktum, at krigsdeltagere skød franskmænd og briter, som Danmark satte sin lid til. Derfor blev veteranernes historie og lidelser reduceret til en minde- og offerkultur i en regional historie.
Lorenz Petersen, den længstlevende danske krigsdeltager, døde 2. juledag 2004, og i sommeren 2007 døde den sidste pensionsberettigede enke. Dermed er Første Verdenskrig definitivt blevet til historie.
Historikeren Claus Bundgård Christensen har med sin bog fået skrevet Den Store Krig og de dansksindede soldaters skæbne ind i en dansk historisk sammenhæng. Han følte behovet, fordi Den Store Krig i Danmark var blevet til den glemte krig.
Claus Bundgård Christensen har leveret intet mindre end det konkluderende værk om danskerne på Vestfronten. De faldne har deres navne indmejslet i sten i Mindelunden i Århus. Denne bog er et tilsvarende monumentalt litterært minde over alle krigsdeltagere - og deres pårørende, der også bar tunge byrder.
Claus Bundgård Christensen slog for alvor sit navn som historiker og forfatter fast som en af ”de tre unge” historikere fra RUC, der i 1998 udgav den stærkt anmelderroste ”Under hagekors og Dannebrog”. I 2005 var han med i kvartetten bag ”Danmark besat - krig og hverdag 1940-1945”. Nu går han så solo på fornem vis.
Der er vitterligt skrevet meget om de danske krigsdeltagere i årenes løb, men det lykkes Claus Bundgård Christensen at få fortalt meget nyt fra Vestfronten. Det gør det, fordi forfatteren sender alle breve, beretninger og krigsdagbøger fra de militære stabe gennem den nyeste historieforsknings metodefilter.
Bl.a. har de seneste forskningsresultater i krigens psykologi og sociologi givet afgørende nyt om den mindste delings (primærgruppen) effektivitet og slagkraft, når den består af kammerater, som kan kæmpe for hinandens overlevelse.
Det forstod den tyske generalstab, og derfor fik danskerne - akkurat som polakker og folk fra Alsace - stort set lov til at være i de samme regimenter. ”Danskerregimenterne” var infanteriregimenterne 84, 86 og reserveregiment 86 hjemmehørende i Haderslev og Flensborg.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: