Offentliggjort 26.12.09 kl. 03:00






Alligevel dirrer der på dette sted af forløbet fortsat en tone af bristefærdig uskyld - der er endnu et stykke vej til de homosadomasochistiske orgier i ”Sodoma og Gomorrha”. Hele romanværket er den voksne Marcels tilbageblik, og såvel Proust selv som Borum rammer perfekt tonen af at se fortiden med på én gang det unge menneskes troskyldige og det ældres væsentlig mere illusionsløse blik.
Og ja, trods velmenende litteraturpædagogers påstande om det modsatte kan Proust virke rasende svær at læse. Både på grund af sin bevidst omstændelige stil og på grund af den konstante reflekteren over alt og alle, og ikke mindst sig selv, som kan få det meste franske prosa til at ligne Hemingway på en ond dag.
Giver man alligevel slip på sine litterære hæmninger og lader sig føre ind i Marcels erindringsverden, lærer man ikke kun om Proust og på, hvad litteraturen kan, men også på, hvordan det overhovedet er muligt at forholde sig til sin fortid og hele verden omkring den. Verdenslitteraturen har ikke mange skildringer af at vokse op, der kan måle sig med, hvad Proust formår i netop dette bind og dets forgænger.
Den engelske filosof Alain de Botton skrev i 1998 en fremragende lille bog, der ligefrem hedder ”Sådan kan Proust forandre dit liv”. Han kan i hvert fald gøre én klogere på det og dermed vise, hvordan man i alle tilfælde kan få reddet en del - for eksempel ved at begynde at skrive.
Næste danske bind forventes udgivet i efteråret 2010. Der begynder det også for Marcel at være alvor.
Annonce:
Annonce: