Offentliggjort 30.12.09 kl. 13:23
Det hemmelige østtyske politi - Stasi - var særdeles interesseret i Nobelpris-vinder. Omfanget dokumenteres i en ny bog.
Forfatteren Günter Grass var voldsom interessant for det hemmelige politi i DDR - Stasi.
Forfatterens gøren og laden blev fulgt meget intenst, og dette dokumenteres nu af ny bog, der udkommer til marts. Bogen rummer et væld af Stasi-filer omhandlende Nobelpris-vinderen.
Stasis overvågning af Günter Grass begyndte i 1961, da han skrev et åbent brev i hvilket han kritiserede konstruktionen af Berlinmuren. Han fik kodenavnet "Bolzen" og blev siden da fulgt meget tæt.
"Grass var særdeles velkendt i DDR. Hans bøger var bandlyste i årtier, men alle kendte ham," siger forfatteren til den kommende bog, Kai Schlueter, der tilføjer:
"Grass var totalt omringet af Stasi-agenter, når han var i DDR. Fra det øjeblik han kom ind fra Vestberlin var han overvåget. Han fortæller selv, at han faktisk aldrig bemærkede det."
Forfatteren har været igennem over 2.000 dokumenter i de gamle Stasi-arkiver under sit arbejde med bogen.
Bogen - "Guenter Grass im Visier - Die Stasi-Akte" udkommer på Christoph Links Verlag.
Annonce:
Annonce: