
Offentliggjort 26.02.10 kl. 11:51
Superman satte rekord for blot fire dage siden, men bliver nu banket på plads af en maskeret hævner.
Et tegneseriehæfte fra 1939, hvori Batman optræder for første gang, blev torsdag solgt for 5,9 mio. kr. hos auktionshuset Heritage Auction Galleries i Dallas, USA.
Dermed slår Batman sin superheltekollega Supermans blot tre dage gamle rekord, da allerførste eksemplarer af Superman-tegneserien fra 1938 opnåede et hammerslag på 5,5 mio. kr. i mandags.
Det første eksemplar af Superman må dog nu se sig slået af Detective Comics No. 27, hvori tegneseriefans for første gang stiftede bekendtskab med den mørke hævner.
”Vi må erkende, at Batman sejret over Superman i gulvet - i hvert fald indtil videre,” udtaler Barry Sandoval, direktør for Heritages afdeling for tegneserier, til nyhedsbureauet AP.
”Det overgik alle vores forventninger og er den højeste pris nogensinde for en tegneserie,” fortsætter Sandoval.
Han oplyser derudover, at sælgeren havde købt Batman-tegneserien i 1960’erne for, hvad der svarer til 550 kr.
Både sælgeren og køberen af den kostbare tegneserie, som i 1939 kunne købes for sølle 10 cents, ønskede at være anonyme.
Annonce:
Annonce: