Tip     Print     RSS     Del    

Leporello # 12-22

TOM HERMANSEN

Offentliggjort 06.03.10  kl. 03:00 

11 forfattere og 11 billedkunstnere går i clinch i en ny leporello-udgivelse.

LEPORELLOBØGER

Leporello # 12-22

11 forfattere.

11 billedkunstnere.

11 bøger i kassette.

400 kr.

Forlaget Arena

Er udkommet

Et leporello-album er en række af billeder sat sammen i en harmonikafolder. Formatet har fået sit navn efter Don Juans tjener, Leporello, som førte en lang liste over sin herres elskerinder. De 11 leporello-bøger er dog ikke så lange, 12 sider - eller rettere 24, idet man kan skrive og tegne på både forside og bagside af folde-ud-albummet. Men der er til gengæld masser af indlevelse, passion og kærlighed i dem.

Denne nye udgivelse er anden del. De første 11 leporello-bøger udkom for fem år siden. Kassen, der omslutter disse 11 første små folde-ud-bøger, står på min bogreol, men passer med sit kvadratiske format ikke rigtigt ind. Og det samme kan man sige om kassens indhold: Det passer ikke rigtigt ind.

For leporello-bøgerne er en besynderlig blanding af poesi, billedkunst og skulptur. Poesi, fordi de 11 bøger indeholder korte tekster skrevet af danske forfattere. Billedkunst, fordi de rummer billeder lavet af danske billedkunstnere. Og skulptur, fordi de lader sig folde ud til tredimensionelle objekter.

Hensigten med denne leporello-udgivelse er da også at lade forskellige kunstneriske discipliner befrugte hinanden.

En mand og en kvinde

Metoden er, at forfatterne og billedkunstnere er blevet forenet parvis, en mand og en kvinde.

Det umiddelbart mest vellykkede resultat af denne parringsleg kommer fra Lone Hørslev og Kaspar Bonnén. Deres leporello-bog er en narrativ fortælling, hvis første side er et foto af et vistnok trist ansigt, opbygget af sammensømmede trælægter.

I billede efter billede, 12 i alt, bliver lægterne pillet ud af træansigtet og i stedet brugt til at skrive en sætning på jorden. Den banale og hårdtslående:

»Jeg sagde jeg har mistet dig men sandheden er at jeg aldrig har haft dig.«

På det sidste billede er sætningen fuldendt og ansigtet forsvundet. Hamrende simpelt og flot.

(U)tydelige forbindelser

Ved mange af de andre par ser det ud, som om de er separerede. Forbindelsen mellem ord og billede er med andre ord svær at få øje på. Men det er netop her, leporello-formatet viser sin styrke. Det er ikke til at få styr på. Man undrer sig, mens man sidder med harmonikafolderen i hænderne. Man kigger på forsiden, så på bagsiden, man vender den på hovedet, holder den frem i én hånd, så siderne folder sig ud lodret.

Man leder efter en åbning, eksempelvis i Morten Søkildes anagram-ordspil: »For før Else siger: ”Tag mig på røven”, siger Else: ”Forfør, tag røven på mig”.« Et anagram, der er forenet med Trine Boesens psykedeliske, farverige billedvrimmel. Og hvad er så forbindelsen mellem de to? Aner det ikke, og det gør ikke så meget.

Til de 11 småbøger er der lavet 11 småfilm, de kan ses på www.thirdear.dk