Tip     Print     RSS     Del    

Steen Langstrup: Skygger

JAKOB LEVINSEN

Offentliggjort 13.03.10  kl. 03:00 

Oh skræk: Fint og overraskende udvalg af klassiske og nye gysernoveller. Desværre i alt for skrabet udstyr.

Steen Langstrup (red.):

SKYGGER

252 sider, hæftet. 149 kr.

2 Feet Entertainment.

www.mxrket.dk

UDKOMMER I DAG

Ideen bag denne antologi er rigtig god. Den burde være oplagt til skoler og andre steder, hvor man prøver at gøre kommende eller bare nuværende generationer opmærksomme på ældre litteraturs kvaliteter og forbindelseslinjer til nutiden (og omvendt).

Man skal nemlig ikke tro, at skræk og gys er noget, der lige er opstået med tegneserier, splatterfilm, moderne rædselshistorier og computerspil. En del af landets største forfattere gennem tiderne har også været der, ikke mindst i novelleform, hvor ideen med en uventet, altforandrende pointe passer som lig i grav til at skræmme læseren med.

Derfor har redaktøren Steen Langstrup, der selv har skrevet adskillige glimrende gyserromaner, kombineret i øvrigt vidt forskellige moderne forfattere som sig selv, Kenneth Bøgh Andersen, Henning Mortensen, Hanna Lützen og Grete Roulund med ærværdige klassikere som H.C. Andersen, Herman Bang, Holger Drachmann og Vilhelm Bergsøe.

Det miks er på flere måder godt at få forstand af, og for så vidt kunne udvalget vel være gået helt tilbage til folkeeventyrerne?

Op at dingle

Læst på denne måde bliver klassikerne ikke på traditionel vis spejlet i sig selv eller deres samtidige, men direkte i nutidige åndsbeslægtede. Mens de nulevende forfattere viser sig ikke blot at være aktuelle genreforfattere, men at skrive ind i meget lange traditioner.

Samlingen tegner et billede af, at de gamle var noget mere diskrete i deres virkemidler end en del af deres yngre kolleger, hvor ligene flyder, og kvinder og børn dingler fra hanebjælken. Men også af, at man såvel blandt gamle som blandt nye forfattere finder et friere forhold til den fantastiske novelle, end nogle af de mere formelprægede indslag kunne give fordomme om.

I dén forstand rækker Andersens ”Skyggen”, Drachmanns ”Natravnen” og Bangs ”Men du skal mindes mig ?” fint ud til navnlig Henning Mortensens ”Papegøjepigen” og Grete Roulunds meget lange ”Laifs”, der fylder næsten en fjerdedel af bogen. Steen Langstrups egen ”De sidste” er - inden for subgenren ”naive storbymennesker i den mørke skov” - godt med, hvad stemning og drøj humor angår, men bøjer af i en lovlig forudsigelig og overstyret makaber slutning.

Hvem, hvad, hvor?

Problemet er, at samlingen kommer uden nogen form for realkommentarer ud over novellernes udgivelsesår. Hvem forfatterne er - selv højdannede finlitterater vil i dag formentlig skulle slå Vilhelm Bergsøe op, for slet ikke at tale om de mere ukendte nye navne - står der intet om, ejheller hvor novellerne er hentet fra, og hvad der i øvrigt måtte være værd at vide om dem.

Vist kan man hævde, at novellerne skal kunne stå alene. Men netop når den litteraturpædagogiske idé så udpræget er at lade dem tale sammen på tværs af århundrederne, virker det både oplagt og nødvendigt at få rammerne og sammenhængene tegnet op.