Tip     Print     RSS     Del    

Kraften til at hænge sammen

HENRIK GADE JENSEN

Offentliggjort 20.04.10  kl. 03:01 

Litteraten Kasper Støvring sat sig for at forklare begrebet sammenhængskraft nøjere. • For ham er det primært et kulturelt begreb med dyb forbindelse til nationalitet og fælles værdier.

Kasper Støvring:

Sammenhængskraft

216 sider, 199 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Sammenhængskraft er ved at være et plusord i samfundsdebatten, og ordet blev benyttet både af Poul Nyrup og Anders Fogh Rasmussen som statsministre.

Nu har litteraten Kasper Støvring sat sig for at forklare begrebet nøjere, og sammenhængskraft er for Støvring primært et kulturelt begreb med dyb forbindelse til nationalitet og fælles værdier, og som betinger den ret fredelige politiske og retslige orden i Danmark.

Der er en høj grad af tillid, så vi kan handle indbyrdes uden at skulle bruge mange omkostninger på at forsikre os mod hinanden. Der er lav korruption og ringe nepotisme, og danskerne er generelt lykkelige.

Kulturelt selvhad

Truslen mod samhørigheden i det danske samfund kommer dels fra multikulturalismen, som er kommet med indvandringen siden 1980'erne, og som skaber ghettoer, parallelsamfund og konflikter, dels fra en stor grad af kulturelt selvhad, såkaldt iokofobi (foragt for eget hjem/hus), der præger de tænkende klasser.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at nationalitet opfattes som konstrueret og dermed et ideologisk instrument til at fremme chauvinisme og fjendtlighed.

Denne opfattelse af nationen og samfundet som konstrueret bevirker en kulturrelativisme, som ser det bestående samfund som undertrykkende, og samtidig gør det multikulturelle samfund muligt ved moralsk anstrengelse.

Endnu en klar og velargumenteret bog fra Kasper Støvring, der efterhånden er ved at etablere sig som Danmarks førende konservative intellektuelle. Han skriver klart og forståeligt uden unødige lærde henvisninger.

Selv om Støvring opfatter sig selv som nationalkonservativ og siger mange umiddelbart kontroversielle ting, skriver han sobert og upolemisk, så de, der vil tale ham imod, må være godt forberedte.

Samtidig er der faktisk heller ikke så langt fra litteraturmagister Støvrings positioner til almindeligt accepterede synspunkter inden for sociologi og økonomi. Han vover måske mere at trække den politiske konsekvens.

Støvring ser ikke velfærdsstaten som befordrende for sammenhængskraft, men snarere betinget af et allerede arvet fællesskab. Ligeså bidrager en omfordelende lighedspolitik ifølge Støvring heller ikke til større tillid og øget stabilitet, men fører tværtimod til rettighedsegoisme, misundelse og misbrug af velfærdsydelser.

Velfærdsstaten kan ødelægge den kraft, der får os til at hænge sammen.

For ukritisk syn

Et par småting undrer. Støvring skriver, at engelsk ikke vinder frem, hvad der modsiges af de mange anglificeringer i dagens Danmark. Hvis man skal uddannes til pædagog i Danmark, skal man gå på et University College, selvom man næppe skal bruge engelsk i en børnehave eller SFO.

Og så har Støvring et for ukritisk syn på staten. Fordi en national kultur og kanon er vigtig, er det ikke sikkert, at staten er god eller bedst til at befordre den. Føde og klæde er også livsvigtige for enhver borger, men det overlader vi - klogt - ikke til staten at besørge.

Kasper Støvring leverer et gedigent indlæg i samfundsdebatten, som fortjener at blive læst og debatteret. Og hvis man som jeg får lidt klaustrofobi af ordet sammenhængskraft, kan man bare oversætte det til fædreland og modersmål.