Tip     Print     RSS     Del    

Harald Voetmann: Vågen

ERIK SVENDSEN

Offentliggjort 15.05.10  kl. 03:01 

Hellere lade sig styre af begær efter viden og kropslige erfaringer end holde sig på måtten, synes at være præmissen for Harald Voetmann.

Prosa

Harald Voetmann: Vågen

160 sider, 199 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Hvis man går rundt og forestiller sig, at der var mere pli i de gode gamle dage - før den borgerlige kultur kom til - er man galt afmarcheret, hvis man skal tro Harald Voetmann, som har begået en skruet og underholdende tekstmosaik om den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre (23-79).

Vi får citater fra den i uddrag overleverede encyklopædiske ”Naturhistorie”, som Plinius skrev på, indtryk fra slaven Diokles og så oplevelser, erindringer og refleksioner fra Plinius den Ældre og Yngre. Inden den fest begynder, ræsonnerer Plinius sig frem til, at der er to basale menneskelige aktiviteter - sex og arbejde.

Ingen fine fornemmelser

Voetmann har faktisk oversat Plinius den Ældre, ligesom han har fordansket Petronius' ”Satyricon”, som filmkendere vil vide engang dannede forlæg for en (lettere frivol) Fellini-film. Og hvis man kender Harald Voetmanns tidligere prosaudgivelser, vil man vide, at kroppen med alle dens fysikaliteter altid er omdrejningspunktet, så man kan roligt regne med, at der bliver gået til sagen i ”Vågen”. Fine fornemmelser og religiøs idealisme findes ikke i denne hyldest til vitalismen anno dazumal og i dag.

Bortset fra, at det meste af tekstmassen er et resultat af forfatterens fantasifulde arbejde, skal det såmænd nok passe, at mange af disse højst spektakulære skildringer af folkelig romersk underholdning reducerer ”American Psycho” til børnetime. Der bliver suget blod og kneppet - det er netop ordet - til den store guldmedalje.

Vulkanen bliver hans død

Grænser er til for at blive udfordret, og rariteter - en kvinde uden kropsåbninger - kalder på mandens hede lidenskaber. Men til den morale skal tilføjes, at Plinius uhildet af ideologi og fordomme altid går efter at opnå mere viden om den sære verden, hvorfor manden går imod folkemængden, når han bevæger sig op imod den rygende vulkan Vesuv. Det bliver hans død. Men hellere lade sig styre af begær efter viden og kropslige erfaringer end holde sig på måtten.

Man behøver ikke være vågen for at læse Harald Voetmann. Det bliver man af denne cocktail af en provokationsleg og et fantasifuldt historisk dokument.