
Offentliggjort 02.06.10 kl. 03:01






Den eminente, triste fortælling om den plagede familie Corrigan er nu kommet på dansk. Den udkom i USA i 2000.
CHRIS WARE:
JIMMY CORRIGAN, DEN KLOGESTE DRENG I VERDEN
Oversat af Steffen P. Maarup
380 sider, 390 kr.
Forlaget Aben Maler
Er udkommet
Det latinske corrigenda betyder: ”det, der bør rettes”. Er det tilfældigt, at efternavnet på den forpinte familie i mesterværket ”Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden” lyder som denne latinske betegnelse?
Næppe. For den hjerteskærende sandhed er, at overgrebene i Corrigan-familien går i arv, generation efter generation - det, der bør rettes, bliver aldrig rettet.
Amerikanske Chris Ware (f. 1967) er manden bag denne sørgelige historie på 380 sider om en hæmmet mand, der besøger den far, han ikke har set, siden han var spæd. Den udkom i USA i 2000 og er nu oversat til dansk.
Den impressionistiske fortælling, der sammenblander fortid, nutid og drømme, spænder over flere generationer; hovedlinjen omhandler nutidens Jimmy Corrigan, mens en parallelhistorie beretter om hans farfars barndom i slutningen af 1800-tallets Chicago. Farfar hedder også Jimmy Corrigan.
Forbindelsen mellem disse to Jimmy'er er fortællingens nerve. Vi hopper frem og tilbage mellem dem, og mod slutningen krydser deres spor. I begyndelsen er denne flakkende fortællestil svær at få greb om, men efter 30-40 sider er man med.
Jimmy og Jimmy ligner hinanden. De bliver begge svigtet af deres forældre og har (derfor) samme hang til at lade deres tanker glide ad vilde bevidsthedsstrømme. De forestiller sig bedre liv, men må sande, at de sidder fast i deres grå virkelighed.
Denne fastfrosne tilstand, der kendetegner familien, kan aflæses på deres ansigter: De er skræmmende udtryksløse, blottede for passion og identitet. Især unge Jimmy er en omvandrende undskyldning, og ordet ”undskyld” forekommer da også igen og igen.
Det er dermed en historie om den tunge sociale arv. Om, hvor svær den er at bryde.
Denne sociale pointe er nok skåret rigeligt ud i pap, men alligevel er ”Jimmy Corrigan” sandsynligvis den mest vellykkede graphic novel, vi hidtil har set.
Det geniale ved ”Jimmy Corrigan” er fortællestilen, hvis kyniske, enkle streger, langsommelighed og til tider pinlige tavshed understreger personernes handlingslammelse.
Enkeltbillederne og billedserierne er samtidig hamrende originale - det er ikke tilfældigt, at denne udgivelse var med på New Yorks billedkunstbiennale i 2002.
Graphic novel er betegnelsen, der benyttes til at beskrive det nu særdeles populære fænomen, som for alvor er ved at fange det danske publikum: Tegneserier med litterære ambitioner.
Og det er med dette sitrende samspil mellem billede og ord, at genren har meldt sig som en værdig pendant til de gode, gamle skrevne romaner. Det er ”Jimmy Corrigan” et håndgribeligt bevis på.
Annonce:
Annonce: