Tip     Print     RSS     Del    

Forfattere klemmes i forlagsmaskinen

Af  JESPER STEIN LARSEN

Offentliggjort 24.06.10  kl. 07:07 

Afslag på afslag: Efter fire års kamp med tre forlag for at få udsendt sin debutroman fik Louise Lundberg Claesen nok og lavede sit eget forlag.

Nåleøjet er lille, hvis man skal have en skønlitterær bog udgivet i Danmark. Men Louise Lundberg Claesen ville igennem det.

Mindst to gange så det faktisk ud til at lykkes. Velrenommerede forlag som Per Kofod og Tiderne Skifter gik positivt ind i en redigering af bogen, der blev holdt møder, givet anvisninger og skrevet om, og så gik alt i stå. I måneder. Og år.

Lavede sit eget forlag

Til sidst blev forfatteren så træt af behandlingen, at hun grundlagde sit eget forlag, hvis første udgivelse blev hendes debutroman, ”Camille”.

LÆS OGSÅ: Forlagene bryder deres egne regler

»Jeg er ikke bitter på forlagene i dag, for samarbejdet med dem har også betydet noget, men jeg var noget forundret over, at man nærmest kan få sin bog antaget og så ikke høre en lyd i meget lang tid,« siger hun.

En tidlig forfatterdrøm

Louise Lundberg Claesen er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og har siden folkeskoletiden vidst, at hun ville være forfatter. Både før og under sit studium sendte hun ting ind til forlag, fik positiv feedback og var tæt på at få en samling kortprosa-tekster antaget af Borgens Forlag.

Da hun blev kandidat, ville hun forfølge drømmen 100 pct.

Fransk stemning

Et år senere, i sommeren 2005, var hun færdig med romanen ”Camille”, som er inspireret af Paris, hvor hun selv har opholdt sig meget. Romanens sproglige miniaturer, enkelhed og den franske stemning fik hende til at sende bogen til forlæggeren Per Kofod, fordi han udgiver en del fransk litteratur og har en forlagsprofil med vægt på litterær kvalitet.

»Efter kort tid ringede han mig op og ville gerne mødes. Han var interesseret i romanen, og han var god til at se den - også god til at se, hvor der var ting, der skulle skrives mere frem eller ændres. Bogen havde dengang en noget lyserød slutning, som han ikke syntes var realistisk.

Jeg var enig med ham. Vi havde et intensivt forløb, hvor jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, og skrev om efter hans anvisninger. Jeg finpudsede og arbejdede med sproget i de mindste detaljer,« siger hun.

Pludselig pause

Den håbefulde debutant sendte sit redigerede manus tilbage til Per Kofod med hjertet i hænderne - en følelse af spænding og nervøsitet, som kun vordende forfattere kender.

»Så gik der fire måneder, hvor jeg intet hørte. Det er hårdt at være i den venteposition, for der er meget på spil. Til sidst ringede jeg til ham, men han sagde, at han ikke havde haft tid til at læse den. Han ville kontakte mig snart.

Så gik der igen nogle uger, jeg rykkede for svar, og så ville han læse den og give besked. Ved det første møde sagde han, at jeg godt kunne regne med, at han ville udgive den, men nu lød det, som om det blev et afslag. Og det blev det også.«

Fortsættes...