
Offentliggjort 10.07.10 kl. 03:01






En lille stak bøger, der alle foregår i provinsbyer, rummer andet end lige akkurat et plot - men det forvaltes på vidt forskellig vis.
Anette Broberg Knudsen:
BEGRUNDET MISTANKE
288 sider, 199 kr.
Unitas Forlag
Ann Bilde:
DET TABTE PARADIS
340 sider, 150 kr.
Forlaget Freja.dk

Jakob Knudsen:
HÅBEFULDE HJERTE
251 sider, 229 kr.
Mellemgaard

Martin Walker:
POLITIMESTEREN I ST. DENIS
(Bruno, Chief of Police, 2008)
Oversat af Ole Steen Hansen
267 sider, 299 kr.
Modtryk

Er alle udkommetHvis en forfatter kalder sit produkt en kriminalroman og ikke bare en krimi, plejer det at signalere en vis optagethed af mere generelt eksistentielle problemer end lige en mordgåde og dens løsning.
I Anette Broberg Knudsens første kriminalroman - hun har en større produktion af voksenfiktion og børnebøger bag sig - drejer det sig da også om en god del selvransagelse for den unge singlepige Julie, der har fået kald og præstegård i Vestjylland efter opvækst, uddannelse og et traumefyldt parforhold i hovedstadsområdet.
Da en af hendes mini-konfirmander findes myrdet og alt peger på kirkens altmuligmand med den plettede straffeattest, tager Julie affære. Men ét er teorier om næstekærlighed og tilgivelse, noget andet er den videnskabelige efterforskning af forbrydelser og dansk retspleje.
Brobergs kriminalroman er et ærligt og velskrevet stykke håndværk og lægger ikke skjul på, at kristendommens etiske univers er baggrunden for historien.
Ann Bilde har også en klar dagsorden. I ”Det tabte paradis” gælder det dog ikke det åndelige. Adressen er anderledes konkret.
Plottet drejer sig om menneskesmugling over den dansk-tyske grænse og selvbestaltede grænsepatruljer og deres modstandere. Men der er også andre rodløse på færde end illegale grænseoverløbere. Der er dels områdets hjemløse, dels Fanø-samfundet, der er blevet sendt ud i fremmedgjorthed efter at søfartsskolen er blevet nedlagt.
Her er vi så ved sagens kerne, og nok også det, der svækker historien som krimi. Ann Bilde retter en knusende kritik mod Bendt Bendtsen, der bebrejdes for at have hyppet kartofler i eget vælgerbagland og derved knust en del af Fanøs eksistensgrundlag og selvværd.
Kan man se bort fra ”læserbrevs”-aspektet af ”Det tabte paradis” byder krimien på fin egnsbeskrivelse og en dejlig selvstændig hovedfigur i freelance-fotografen Salome. Plottet byder på en handlingsmættet rutsjetur.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: