Tip     Print     RSS     Del    

Panos Karnezis: Klosteret

HENRIETTE BACHER LIND

Offentliggjort 10.07.10  kl. 03:01 

Denne græske klosterroman har snarere en chance på grund af den aktuelle storm omkring den katolske kirke end på grund af dens dramatiske effekter.

Panos Karnezis:

KLOSTERET

Oversat fra engelsk af Ingeborg Christensen

324 sider, indbundet, 299 kr.

Hr. Ferdinand

Er udkommet

Der knytter sig visse, lad os bare sige store, forventninger til spændingsmættede klosterromaner, ikke mindst takket være Umberto Ecos legendariske og efterhånden klassiske roman ”Rosens navn”.

Når forlaget oven i købet hedder Hr. Ferdinand, som står bag udgivelsen af Dan Browns succesromaner herhjemme, er det vanskeligt ikke at sætte sig op til en læseroplevelse ud over det sædvanlige.

Den græske forfatter Panos Karnezis tredje roman - hans første på dansk - ligner dog ikke umiddelbart en klassiker eller en bestseller, selv om sproget bestemt slår Dan Browns med flere længder. Plottet er imidlertid langt fra så dragende.

Mere kvinde end nonne?

Det kan blive romanens chance, at den udkommer, mens den katolske kirke befinder sig i et stormvejr, som rigtigt mange mennesker er optaget af. Ikke fordi den behandler de verserende sager om misbrug af børn, men fordi den skildrer dilemmaet mellem at skulle vælge mellem Gud og verden og de enorme komplikationer, som det kan give.

Det valg har de seks nonner på Vor Barmhjertige Frues Kloster i Spanien selvsagt allerede truffet, men da der pludselig dukker et hittebarn op foran klosterets hovedindgang, bliver deres beslutning på forskellig vis sat på prøve.

To af kvinderne må erkende, at de trods deres dybe hengivenhed for både Gud og kirke er mere kvinder end nonner. En indsigt med vidtgående konsekvenser for såvel den lille orden som kvinderne selv.

Skyld-tilgivelsesskema

Historien har flere fortællere, men det er priorinden María Inés' stemme, der fylder mest og gør det største indtryk, fordi hun undervejs henter den fortid ind, som er den egentlige årsag til det afsondrede klosterliv i en øde, uvejsom egn. I hendes tilfælde er det håbet om at sone en synd, som fører hende først til Afrika som missionær, siden til Vor Barmhjertige Frues Kloster.

Beskrivelsen af hendes forvandling, fra hun første gang holder den lille baby i sine arme, og indtil han bliver taget fra hende, er gribende i flere henseender. Bl.a. fordi Panos Karnezis ikke lader forholdet til det lille barn være et spørgsmål om elementære moderlige instinkter.

Han indfælder hændelsen i et skyld-tilgivelsesskema, som ender med at tage magten fra den ellers så stabile priorinde. Hun bliver - indtil det vanvittige - overbevist om, at Gud har sendt det barn til netop hende for at give hende en chance mere.

Kamp inden for murene

Slangen i det lille paradis, personificeret i den intrigante nonne Ana, mener derimod, at barnet er djævelens ondartede påfund. Inden længe er nonnerne delt i to og den kosmiske kamp mellem godt og ondt flyttet ind bag murene - en kamp, som ikke engang den ansete biskop kan bilægge på grund af personlige og yderst penible årsager.

Det er en roman med store muligheder, men Panos Karnezis er lidt for påholdende med de dramatiske effekter, og man bliver aldrig rigtig opslugt.