Tema: J.K. Rowling og Harry Potter Harry Potter-universet


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:
Tip     Print     RSS     Del    

Anna Blundy: Ren vodka

KATRINE SOMMER BOYSEN

Offentliggjort 14.07.10  kl. 03:01 

En britisk journalistkrimi har masser af gode takter, men den kommer ikke helt i mål.

Krimi

Anna Blundy:

REN VODKA

301 sider, 199 kr.

Forlaget Mrs. Robinson

Er udkommet

Den 35-årige Faith Zanetti er udstationeret som udenrigskorrespondent i Moskva. Hun har tidligere boet der i sine sene teenageår, da hun måske romantisk, måske dumdristigt giftede sig med russeren Dimitri. Ægteskabet gik dog ikke, og Faith stak af hjem til London uden dog lige at huske at få en skilsmisse med i bagagen.

Nu tilbagevendt er der et væld af sovjetspøgelser, der viser deres grimme ansigt, og end ikke den daglige dosis smøger og vodka-shots kan klare skærene for Faith.

”Ren vodka” er fra 2006 og første bog i en serie på nu seks bøger om journalisten Faith. Og man kan sagtens forstå, hvorfor forfatter Anna Blundy har set sig lun på sin hovedperson. Hun er et herligt bekendtskab, om end havnearbejderretorikken sine steder tager lige lovlig meget over.

Ramt af fortiden

Da Faith vender tilbage til Rusland mere end 15 år efter sin bratte exit, mødes hun imidlertid med det samme af sin fortid. Kun iført strømpesokker hives hun på sin første Moskva-nat til afhøring af nogle grumme betjente tilsyneladende mistænkt for et mord, der blev begået i hendes nabolejlighed, da hun boede der som ung.

Herfra vikler sig et spind af løgne og halve sandheder, russiske mafiamænd og kludrede familieforviklinger.

Kærlighed til Rusland

Anna Blundy skriver levende og begejstret, og forfatterens egen kærlighed til Rusland lader sig ikke fornægte. Det er særligt i de mange anekdoter fra Sovjettiden og i de fine beskrivelser af dens mellemmenneskelige konsekvenser, at ”Ren vodka” har sin styrke.

Blundy beretter både klogt, morsomt og særdeles troværdigt om de mange russiske skæbner, som Faith møder på sin vej. Desuden har hun så fuldstændigt styr på den jargon, der formentlig findes blandt journalister på farten, at man nærmest kan høre tasterne fra skrivemaskinen klapre.

Desværre går det knap så godt med romanens krimipotentiale. Intrigen - at Faith skulle være indblandet i et mord, der er begået for 16 år siden - er for tynd. Der bygges ellers grundigt op til det, men selv en uhærdet krimilæser som denne anmelder hopper ikke på limpinden.

Det er som om, at Blundy ikke tror på sin egen historie og derfor krydrer den alt for meget. Det er synd, fordi historien om Faith, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere til på dansk, er stærk i sig selv.

I dette tilfælde virker mordgåden som noget, der unødvendigt er trukket ned over historien, og det aspekt savner såre kulturbeskrivelsernes raffinement. Så mindre mord og mere Moskva, og så er Blundy på helt rette spor.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Litteratur


Rytmisk musik

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel


Film & tv

Al Pacino skal spille kriminel

Efter en udflugt til tv vender Al Pacino tilbage til biograflærredet. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel



Kultur

Postbud giver 100.000 kr til sanger

Folmer Jensen-prisen, blev indstiftet af et musikalsk postbud, der levede meget spartansk. Læs artikel



Annonce:

af Jakob Levinsen
25.01.12, 11:20
Kultur De sidste par dage har jeg haft lidt ondt af dramatikeren og teaterinstruktøren... Læs mere
Håb om dansk succes på Berlinalen
Igen i år er der håb om dansk succes på filmfestivalen i Berlin.
Filmtrailer: En kongelig affære
Se traileren til det livsfarlige trekantsdrama "En kongelig affære"
Unikke optagelser fundet bag seng
På over 120 år gamle optagelser advarer en historisk mand sin søn mod at drikke for meget.
Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
34%
Nej, det er det rene tyveri
35%
Det interesserer mig ikke
31%
Stemmer i alt: 1695
Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.

Annonce:


Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.
Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.
Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.
Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".
Derfor jodlede 87-årig i X Factor
Konrad Laursen sang sig ind i seernes hjerter ved premieren på årets X Factor.
Her er de film du skal se i 2012
Der er masser af guf på lærredet i filmåret 2012. Få en smagsprøve på de bedste her.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/