Tip     Print     RSS     Del    

Jonathan Israel: A Revolution of the Mind

HENRIK GADE JENSEN

Offentliggjort 17.07.10  kl. 03:01 

Jonathan Israel hævder, at den radikale oplysning og den moderate oplysning udelukker hinanden. Der bør vælges side. Og han vælger den radikale.

Jonathan Israel:

A Revolution of the Mind.

Radical Enlightenment and the Intellectual Origins of Modern Democracy Princeton University press

276 sider, 13,10 britiske bund hos amazon.co.uk.

Oplysningstiden er ingen entydig epoke, men består af to slags oplysninger i Europa i 1700-tallet: Den radikale oplysning, der gik ind for en mere kompromisløs opfattelse af frihed, lighed og broderskab, og den moderate oplysning, der så mere pragmatisk på idealerne og omstændighederne.



Den britiske historiker Jonathan Israel er i gang med et enestående værk om den europæiske oplysning, hvor der foreløbig er kommet to digre bind. Inden det sidste bind har han i programform formuleret sit syn på Oplysningen, hvor Israel hylder den radikale oplysnings ideer.

Spinozas rolle

Det originale ved Israel er, at han tillægger filosoffen Spinoza (1632-1677) en afgørende rolle for den europæiske radikale oplysning, og det er nyt at tilbagedatere Oplysningens begyndelse til 1600-tallet. I Spinozas filosofiske system, hvor kristendommen ingen rolle spiller, gøres Gud identisk med verden.

Samtidig fordres der tankefrihed i staten, og dette danner baggrund for 1700-tallets radikale oplysningstænkere som Diderot, Helvétius og d'Holbach med Pierre Bayle som en vigtig overgangsfigur. De var stærkt religionskritiske og endte som regel i ateisme eller en fornuftsbaseret religion uden dogmer og åbenbaring. Blandt de moderate hører Voltaire, der tidligt så Spinoza som inspirator for den radikale oplysningsideer og den tilsvarende ateistiske materialisme. Voltaire så også, at Spinozas grundlæggende fejl var hans monisme, verden som én substans, som eftertiden også rettelig forstod som ateisme.

Frihed, lighed og ?

Op gennem 1700-tallet mundede disse tanker ud i politiske ideer, kortest sammenfattet som frihed og lighed, der som idealer førte an i den franske revolution i 1789. Ifølge Israel er det disse ideer, som siden da har skabt den vestlige verdens basale sociale og kulturelle værdier.

Her overfor står den moderate oplysning, som ikke var imod reformer af samfundet, men advarede om forsigtighed i gennemførelsen. Typisk affandt den moderate oplysning sig med monarki, kirke og et vis aristokrati, mens de radikale forkastede disse som stridende mod fornuft og fremskridt. Således lænede en del moderate oplysningsfolk sig op ad konservatismen.

David Hume og Adam Smith i Skotland, Frederik den Store i Tyskland, Voltaire og Montesquieu i Frankrig og Benjamin Franklin i Amerika repræsenterede moderationen og var ifølge Israel »iboende antidemokratiske, anti-egalitaristiske og modvillige over for fuld tolerance«. Israel kalder dem også med et moderne udtryk for eurocentriske, fordi de fokuserede på kultur frem for universalitet.

Den amerikanske revolution var ifølge Israel en moderat foreteelse med et mindre ambitionsniveau end franskmændenes, og kun Thomas Jefferson var præget af de radikale ideer.

Fortsættes...