Tip     Print     RSS     Del    

Bankboks med Kafka-perler åbnet

Af  MIA QVIST SCHEELSBECK

Offentliggjort 20.07.10  kl. 21:08 

En bankboks har i mere end 50 år gemt på værker af Franz Kafka. Nu er boksen blevet åbnet.

Relaterede artikler

Livreddere fandt 1.700 år gammelt anker

Arkæologer har opdaget underjordisk gladiatorby

Mangemillionær uden at vide det

Se alle >>

Bankboksen i Schweiz har i mere end 50 år gemt på personlige noter, dagbøger, tegninger og muligvis en ufærdig roman fra Franz Kafka.

Det stod klart, da den litterære skattekiste for første gang blev åbnet for eksperter mandag. Det skete efter, at den israelske højesteret har beordret boksen åbnet.

Eksperter kunne kaste sig frådende over tusindvis af ikke-offentliggjorte sider fra Franz Kafka, skriver The Daily Telegraph.

Forsøgte at forhindre åbning

Der er dog stridigheder om, hvem der har retten til Franz Kafkas arbejde. Man er nemlig uenige om, hvorvidt arbejdet skal blive i private hænder eller skal overdrages til enten det tyske litteraturarkiv eller det jødiske nationalbibliotek i Jerusalem.

Eva Hoffe, som er én af to ældre søstre, der arvede rettighederne til Kafkas bo i 2007, fløj fra Israel til banken i Zürich for at forhindre åbningen af boksen. Det lykkedes dog ikke.

"Jeg har været advokat i 30 år, og det er ikke mange gange, jeg har været flov over det israelske retssystem. Dette er én af dem," siger de to søstres advokat, Oded Hacohen, til The Daily Telegraph.

Bankboksens indhold kaldes for en national kulturskat.

"Dokumenterne skal gøres tilgængelige for den israelske offentlighed," siger bibliotekets advokat, Meir Heller, til The Guardian.

Brændte ikke værkerne

Forhistorien er, at Franz Kafka kort før sin død den 3. juni 1924 overlod alle sine ufærdige manuskripter og andet materiale til vennen Max Brod. Kafka gave ham ordre til at brænde det hele, men det gjorde Max Brod ikke.

I stedet efterlod han det hele til sin sekretær Esther Hoffe, der i årevis opbevarede store mængder Kafka-materiale i sin lejlighed i Tel Aviv.

Hun nægtede at udlevere noget som helst, men solgte af og til ud af materialet. Blandt andet originalmanuskriptet til "Processen", der indbragte hende 10 mio. kr.

Ved hendes død arvede hendes døtre det hele, og de - der begge er over 70 år - deponerede al materialet i bankbokse i Israel og i Schweiz.

Striden mellem søstrene og staten Israel opstod, da de søgte at sælge en del af indholdet i bankboksene. Denne plan fik Israel sat en stopper for via rettens mellemkomst.