Tip     Print     RSS     Del    

Åbne og lukkede døre - En antologi om køn i pædagogik

LONE NØRGAARD

Offentliggjort 31.07.10  kl. 03:01 

Ny antologi vil stille skarpt på kønsblindheden i pædagogikken. Desværre sætter bidragyderne selv kikkerten for det blinde øje.

ÅBNE OG LUKKEDE DØRE

En antologi om køn i pædagogik

(red. Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen & Anne Wind)

Hft., 228 sider, 299 kr.

Forlaget Frydenlund

Er udkommet

Projektet er særdeles sympatisk. En række pædagoger, pædagogstuderende, universitetsstuderende, lærere og lærerstuderende ærgrede sig over en mangel på faglig refleksion over køn i pædagogikken i Danmark. Derfor dannede de i 2007 Foreningen Køn I Pædagogik, og initiativet har nu bl.a. udmøntet sig i en antologi forfattet af 15 kvinder i alderen 26-37 år.

Ifølge introduktionen er Danmark det eneste land i Norden med en ikke-holdning til køn og ligestilling i dag- og uddannelsesinstitutionerne. Det skal der gøres noget ved, og ”Åbne og lukkede døre” vil derfor stille skarpt på kønsblindhed i pædagogiske sammenhænge. I forlængelse af deres iagttagelser vil forfatterne komme med forslag til, hvordan man kan arbejde videre med et kritisk kønsblik i egen pædagogisk praksis. Dermed er den primære målgruppe også angivet: lærere, pædagoger og studerende på disse områder. Andre med interesse for køn kan nu fint læse med.

Teoretisk værktøjskasse

Introduktionskapitlet byder på en værktøjskasse med præsentationer af forskellige teoretiske tilgange til køn. To hovedpositioner skiller sig ud - den biologisk-essentialistiske og den socialkonstruktivistiske. Resten af bidragene falder i tre afdelinger: Del I omhandler iagttagelser af og overvejelser om livet i børnehaven, del II tager fat på skolens kønsnormer, og i del III diskuteres bl.a. forskellige pædagogiske strategier i forhold til kønsopdeling.

Som sagt er projekt fokus-på-køn vældigt sympatisk. Udspillet lider bare af den brist, at forfatterne alle som én lægger sig fast på den socialkonstruktivistiske position og foretager alle mulige krumspring for at slippe fri af - gys - den biologiske tilgang. Ingen kan være uenig i, at blikket hos enhver, pædagog-eller-ej, er farvet af forskellige filtre, men antologien humper af sted på et ben. At samtlige forfattere (hvorfor er der i øvrigt ingen mænd med?) vælger at sætte kikkerten for det blinde øje i forhold til grundlæggende biologiske forskelle, tja, det siger lidt om, hvor stærk den socialkonstruktivistiske teori har fået lov til at vokse sig - stort set uimodsagt - i kønsforsknings-drivhuset.

Ikke til forhandling

Køn er kulturelt og historisk formidlet. Korrekt. Men de to køn har altså et materielt grundlag, en slags råstof i form af to forskellige slags kroppe. To fysiske kroppe, der er underkastet forskellige genetiske, hjernemæssige og hormonelle udviklingsbetingelser, og som er skruet forskelligt sammen seksuelt. Da vi ikke kan komme ud af vores kroppe, er kønnet af fuldstændigt indlysende grunde ikke altid til forhandling. Hverken i eller uden for pædagogikken.