
Offentliggjort 31.07.10 kl. 03:01






Den liberale tænketank Cepos har lavet en større indvandrings- og integrationsundersøgelse. Det er der kommet en særdeles brugbar bog ud af.
Geert Laier Christensen:
TØRKLÆDER, TILLID OG TØRRE TAL
En undersøgelse af indvandring og integration i Danmark
216 sider, 149 kr.
Center for Politiske Studier (Cepos)
Er udkommet
Hvad er det, man siger om statistik? At den er som en bikini: Den viser noget interessant og skjuler det væsentligste.
Denne indledning for at melde klart ud, at jeg ikke har de fornødne forudsætninger til at kunne vurdere metodevalg og brugen af statistisk materiale i ”Tørklæder, tillid og tørre tal”.
Men overbevisende ser det ud, og jeg bilder mig ind at være blevet en hel del klogere af tidligere forskningschef ved den liberale tænketank Cepos Geert Laier Christensens omfattende undersøgelse af indvandring og integration i Danmark.
Formålet med det toårige forskningsprojekt må enhver uanset holdning til emnet kunne støtte: at kvalificere diskussionen om indvandrings- og integrationspolitik ved at bidrage med analyser og data om Danmarks knap 10 pct. indvandrere. Af disse har 6,6 pct. en ikke-vestlig baggrund.
Mange af undersøgelsens resultater overrasker ikke (længere), andre gør. Her kommer et udsnit i skønsom blanding:
Dansk indvandringspolitik kombineret med den danske social- og arbejdsmarkedspolitik er indrettet på en sådan måde, at den tiltrækker personer med lave kvalifikationer.
Langt de fleste indvandrere og efterkommere er tilfredse med at være i Danmark.
Statistisk skelnes mellem indvandrere, efterkommere (andengenerations-indvandrere) og danskere. Dvs. at tredjegenerations-indvandrere defineres som danskere, selv om de kan have kulturelle karakteristika, der er anderledes end de øvrige danskeres.
Konsekvenserne af indvandrernes lavere beskæftigelsesfrekvens er en belastning af de offentlige finanser. Helt præcist koster det 29.000 kr. pr. år for efterkommere fra mindre udviklede lande.
Det giver mening at tale om dansk kultur.
De primære holdningsforskelle bunder i religion.
Man opererer med tre modeller for indvandring:
1. Arbejdsmarkedsmodellen, hvor der sorteres efter kvalifikationer.
2. ”Åbne grænser, lukkede kasser”.
3. Gæstearbejdermodellen.
Dansk Folkepartis (DF) vælgere er den gruppe, som er mest positive over for model 2.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: