
Offentliggjort 06.09.10 kl. 03:01






Thomas Enger har skrevet en solid og effektiv krimi.
Thomas Enger:
SKINDØD
(Skinndød, 2010)
Oversat fra norsk af Ilse M. Haugaard
383 sider, 299 kr.
Modtryk
Er udkommet
Thomas Engers seks krimier med journalisten Henning Juul er solgt til udgivelse i 12 lande, herunder USA, samt til filmatisering. Hvis krimier? Kan man have overset et så vigtigt forfatterskab?
Jamen hele denne handel med oversættelser, rettigheder og filmoptioner er da også sket, før der overhovedet var en bog på gaden. Sådan fungerer forlags- og bogverdenen i den globaliserede kultur.
Man forsøger at aflæse tendenser, og man satser godt hjulpet af et avanceret reklameapparat, så læseren, der står med den første Thomas Enger-krimi i hånden, ikke et øjeblik skal være i tvivl om, at dette er en succes.
Der er næppe nogen tvivl om, at der med Thomas Enger skal følges hurtigt op på Stieg Larsson. Når bølgen er der, skal der naturligvis surfes på den.
Men bortset fra journalisten som (anti)helt er der egentlig ikke så mange ligheder mellem de to. Derimod er der masser af gæld til den veletablerede norske krimiscene med fine navne som Gunnar Staalesen, Karin Fossum, Anne Holt, Jo Nesbø, Unni Lindell og Jan Mehlum.
Norsk krimi har holdt traditionen fra Californien-noir i hævd. Her møder vi den ensomme, men retfærdighedsoptændte efterforsker klemt mellem forbrydere og ordensmagt.
Hos Thomas Enger er det en journalist med en privat dagsorden. Han mistede nemlig sin seksårige søn i en brand - mordbrand? - to år tidligere. Med brandsårs-ar på hoved og krop og med ulægelige sår i sjælen er Henning Juul tilbage på arbejde som reporter for netavisen www.123nyheder.no.
Men han når næppe at lokalisere kaffemaskinen på sin nyligt renoverede arbejdsplads, før han må i gang med breaking news: En yngre kvinde er fundet død i et telt i en park, nedgravet i et hul, stenet, og med den ene hånd afskåret.
Selvom der står radikal islamisme, sharia og hævndrab med store bogstaver tværs over forbrydelsen, så er Juul i tvivl.
Han opsøger offerets uddannelsessted, en kommunikations- og filmskole, hvor offeret har gået på filmscript-linjen og i nogen tid dannet par med en pakistansk indvandrer. Det spor bliver noget mere kringlet end hans arbejdsplads foretrækker det.
Nu kunne man tro, at Engers strategi var først at holde et spejl op for læserens antageligt automatiske mobilisering af mistro over for de fremmede for derefter at afsløre mistroen som fordomsfuldhed. Men Enger har et noget mere kompliceret spil gående, for her respekteres ikke på forhånd etnisk bestemte grænser mellem godt og ondt.
Så nogle pakistanere i Norge er faktisk nogle slemme fyre.
Thomas Enger har skrevet en solid og effektiv krimi. Han trækker alt det, han kan på traditionen med den sårede romantiske helt, og han viser, at han kender genrens inventarliste udenad.
Men det er faktisk ganske velgørende at have med en journalist-hovedperson at gøre, der ulig svenskeren Liza Marklunds utåleligt selvretfærdige Annika Bengtzon har et meget kritisk og problematiserende forhold til mediernes rolle.
Annonce:
Annonce: