
Offentliggjort 21.10.11 kl. 03:01






Historikeren Morten Thing genfortæller sin far, modstandsmanden Børge Things historie i far-søn-perspektiv. En smuk beretning båret af en vemodig tone, ikke mindst hvad angår tiden efter modstandskampen.
Morten Thing
SABOTØREN
Min fars historie
384 sider, 299 kr.
Nemos Bibliotek
Skulle et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i et rundspørge nævne to berømte danske frihedskæmpere fra Besættelsen, ville flertallet givetvis svare »Flammen og Citronen« under påvirkning af filmsuccesen af samme navn. Navne som ”Brandt”, ”general Johansen”, Hans Edvard Teglers og ”KK” kunne formentlig findes i gruppen ”øvrige”, mens Flemming Juncker og Jens Toldstrup akkurat kunne klare en selvstændig ranking.
Den folkelige tilgang til frihedskampen afspejler det skiftende fokus over generationer i historieskrivning, litteratur og film. Flammen og Citroen levede stærkt og kort som likvidatorer i Holger Danske.
Børge Thing med dæknavnet ”Brandt” overlevede krigen som leder af Bopa og organisator af den store industrisabotage, da den for alvor blev et problem for besættelsesmagten. Umiddelbart efter Besættelsen nød han det helte-ry, som hans indsats berettigede ham til. Siden gled han bagud i den kollektive erindring som andre af sabotagens frontkæmpere.
Hans søn, historikeren Morten Thing, genfortæller nu hans historie i et far-søn-perspektiv. Det er blevet en smuk historie båret af en vemodig tone, ikke mindst hvad angår tiden efter modstandskampen. For sabotørerne fra den kommunistiske side blev det desillusionens år.
Børge Thing alias Brandt havde visioner om via frihedsbevægelsen at omdanne hæren til en folkehær, og han trådte selv ind i den som kaptajn under den særordning, der blev lavet for frihedskæmpere.
Det blev en ulykkelig tid for de fleste og i særdeleshed for Børge Thing. Politikerne ønskede ikke nogen folkehær, og da Den Kolde Krig begyndte med Stalin i Moskva og blev dybfrossen med kuppet i Prag, blev kommunistiske medlemmer af officerskorpset frosset ud.
Det endte med et fysisk og mentalt sammenbrud efterfulgt af et traumatisk brud med kommunismen - og livsgrundlaget - i 1958. Men han rejste sig og fik en ny erhvervskarriere.
Tyskerne fik aldrig ram på ham, men det gjorde en anden begivenhed fra Besættelsen. I 1940 blev han undersøgt på Rigshospitalet med det radioaktive kontraststof Thorotrast, hvilket i 1971 forårsagede hans død som blot 54-årig.
Morten Things beretning er en hybridbog, der spiller på flere strenge i et afdæmpet, men indtrængende sprog. Det er en biografi i store træk formet som forne tiders levnedsbeskrivelser, slægtshistorie, historie og samfundskritik.
Tilsammen bliver det en forunderlige bog kompositorisk overvejende i mol om en mand, som Hans Edvard Teglers karakteriserede som en partisanleder af international format, og hvorom Børge Outze skrev i nekrologen: »Han var en af de meget få, som gjorde det helt utrolige. Sit fædrelands taknemmelighed mærkede han kun i de glade majdage 1945.«
Morten Thing har så at sige spredt arkivposerne på bordet, og sammenholdt med sin erindring lykkes det ham at få spundet en rød tråd og bevægende beskrive, hvorledes krigen bliver en afgørende dimension i faderens liv. Det var her, han ændrede sig grundlæggende og kunne skifte spor efter freden.
Men krigen bed sig også fast i ham, så han aldrig glemte den med store følelsesmæssige svingninger til følge. Dengang var der ikke noget, der hed posttraumatisk stresssyndrom.
Bogen er tillige et billede af tiden og eftertiden, som er god at fundere over. Om Brandt og hans medkæmpere i Bopa, som håbede, at deres idealer efter Befrielsen kunne forandre Danmark, men som skuffede snart måtte erkende, at samarbejdspolitikerne sejrede.
Morten Things beretning er en hybridbog, der spiller på flere strenge i et afdæmpet, men indtrængende sprog.
Annonce:
Annonce: