Tip     Print     RSS     Del    

Niels Svensson: Det sande ansigt

Af JOHS. H. CHRISTENSEN

Offentliggjort 06.04.07  kl. 20:19 

Dansk læge byder på hemmeligheden bag Jesu ligklæde.

Relaterede artikler

Jesus-mysterium sælger billetter

Forskere: Jesu ligklæde er falsk

Niels Svensson:

DET SANDE ANSIGT

Jesus og ligklædet i Torino. ill.;
Gyldendal

Der findes gåder, som ikke lader sig løse, og som derfor virker mystisk dragende og besættende og med tiden får status som mysterier, som noget helligt, som relikvier.

I domkirken i Torino findes der en gåde, et mysterium af den art, nemlig det såkaldte ligklæde, La santa Sindone. Sindón er græsk og betyder lagen, og videnskaben om det kaldes sindonologi. Gåden er dels klædet i sig selv, dels et uforklarligt aftryk på det.

Et billede i negativ af en død mand, der tydeligt er blevet grusomt mishandlet og efter alt at dømme korsfæstet. Ingen ved med sikkerhed, hvem manden er, og slet ikke, hvordan aftrykket er blevet imprægneret i stoffet. Det er gåden: Hvem og hvordan?

Katolikkerne er ikke i tvivl: Lagenet er Jesu ligklæde, som han ifølge evangelierne blev svøbt i, da han blev taget ned af korset og lagt i graven, og billedet er et aftryk sekundet før det øjeblik, »Herren af søvne opvågnet, opsprang«. Derfor hører klædet til den katolske kirkes dyrebareste relikvier.

Også andre, blandt dem den danske læge Niels Svensson er så grebet af gåden, at den har optaget ham i mere end 25 år, en beskæftigelse, der nu er udmøntet i en medrivende, underholdende bog, skrevet i et klart, usensationelt sprog og mættet med oplysninger og overvejelser. Han er med i en international gruppe af forskere fra et utal af fagområder: Arkæologer, botanikere, tekstileksperter, retsmedicinere, læger, kriminologer, biokemikere og atomforskere.

Til fælles har de fascinationen af ligklædet og et ædrueligt og analytisk undersøgende forhold til dets gåde. I vekselvirkning mellem en karakteristik af den døde mands læsioner og evangeliernes beretning om Jesu lidelse, død, gravlæggelse og opstandelse tolker Svensson det besynderlige aftryk på lagenet og sandsynliggør, at manden er blevet pisket grusomt, tornekronet, korsfæstet og er død, ja, end også Johannes-evangeliets bemærkning om, at der ud af såret i Jesu side efter spydstikket løb vand og blod, giver han en overbevisende fysiologisk forklaring på.

Makaber gennemgang

Et af højdepunkterne er en uhyggelig og minutiøs gennemgang af, hvordan korsfæstelse er en ubegribeligt makaber henrettelsesmetode: »Den mest gruopvækkende, smertefulde og djævelsk raffineret gennemtænkte dødsstraf døden på korset«. Djævelsk raffineret, fordi den korsfæstede for at kunne få vejret arbejder med på sin egen pine og død.

Klædets ægthed er naturligvis omstridt. Svensson følger dets dramatiske skæbne fra de første spor i Oldtiden til nutiden, fra legendeagtige beretninger til sikker viden, fra Edessa til Torino.

Mange forskere har været enige om, at det stammer fra det første århundrede e. Kr. Derfor virkede det som et chok, da en kulstof-14 prøve i 1988 daterede det til tiden mellem 1260 og 1390, hvad der stemte overens med den første udstilling af klædet i 1355, hvorefter man med sikkerhed kan følge det til i dag.

Misvisende prøve

De gode græd, men trøstede sig, og de onde hoverede: »Vi har påvist, at ligklædet er et falsum. Enhver, der er uenig med os, tilhører den gruppe, der stadig tror, Jorden er flad,« triumferede en af kulstof-14-eksperterne.

Det nedslående resultat er søgt tilbagevist i flere tilfælde med mere eller mindre uholdbare eller direkte uredelige argumenter.

Alligevel er den almindelige holdning i dag, at kulstof-14 prøven var om ikke forkert, så dog misvisende og mangelfuld, idet man brugte en lap fra et hjørne, hvor mange havde sat fingeraftryk. Tilliden til, at klædet stammer fra Jesu tid, er voksende, selv om også falskneri-hypoteser har gjort sig kraftigt gældende.

Svensson skriver enkelt og velovervejet, vender og drejer argumenter for og imod, og det er spændende som en krimi. Han slutter med igen at stille de tre gåder: Hvor gammelt er klædet? Sandsynligvis fra Oldtiden, lyder svaret. Hvem er manden? Sandsynligvis Jesus. Hvordan er billedet blevet til?

Sandsynligvis ved en strålingsproces. Så gåderne består ikke for kristen tro, men for en intellektuel videnskabelighed, da til dato ingen har kunne forklare, hvordan aftrykket af den mishandlede, døde mand er kommet på stoffet.

Niels Svenssons bog, der er rigt illustreret og trykt på smukt, glittet papir, anbefales enhver nysgerrig og fordomsfri læser.

kultur@jp.dk