Tip     Print     RSS     Del    

Mikael Jalving: Magt og ret. Et opgør med godheden

Af HENRIK GADE JENSEN

Offentliggjort 06.03.07  kl. 20:32 

Fire af 1500-, 1600- og 1700-tallets betydeligste samfundstænkere forholder sig til nutiden.

Mikael Jalving
MAGT OG RET.
ET OPGØR MED GODHEDEN.
160 sider
Kr. 175 kr.
Gyldendal

Hvad ville Machiavelli, Hobbes, Locke og David Hume sige til dagens verdensbegivenheder? Det har historikeren Mikael Jalving forsøgt at skitsere ved som eksperiment at interviewe disse personer som nulevende i dag.

Så Mikael Jalving har rejst til Firenze for at lade Machiavelli komme til orde og så til England, USA og Skotland. Resultatet er en række meget læseværdige betragtninger fra fire af 1500-, 1600 og 1700-tallets betydeligste samfundstænkere.

Jalving har godt check på sine kilder og har læst tænkernes originale værker før mødet med dem. Bogen vidner om et meget indlevende kendskab og en fin sans for at overføre deres problemstillinger til nutidens verdenspolitik. Og så er det underholdende. Det er faktisk rigtig sjovt at høre Hobbes (der lever på ukendt adresse på grund af forfølgelser) kommentere det 20. århundredes politik. Og Locke, der i dag lever som spindoktor i USA. Jalving evner at gøre tænkerne samfundsrelevante i dag, og det fortjener de, for der er faktisk tænkt dybsindigt over etik og politik i århundreder før vor tid.

For især i dag, hvor religiøs fundamentalisme betyder mere og mere i politikken, bliver disse tænkeres forsøg på at imødegå eller inddæmme det religiøse nærværende. Hver på deres måde. Vi skal i dag 300-400 år tilbage for at finde tænkere, der har noget at sige os i dag. I mellemperioden var religionen banket på plads og sekulariseret, men nu popper den op igen.

»Retsstaten skal være udstyret med en ret til at definere religionen, dvs. sætte ordene over tingene, ellers stopper vi ikke de religiøse brandstiftere,« siger Hobbes i dag og vender sig både mod civil ulydighed som en humanistisk grille og religionsfrihed som en trussel mod samfundsordenen.

For Hobbes er det kun magten, der tæller, og derfor er han i dag så populær i USA, FN kalder han i Jalvings klædebon en papirtiger og en falsk Leviathan, altså ingen rigtig magt. Følgelig frygter Hobbes i dag mere Europas afmagt end USAs magt.

Da Jalving så kommer til New York for at interviewe John Locke, der driver et kommunikationsbureau på Manhattan, er stemningen mere lys. Locke er optimist og vil lade mennesker have deres religion i fred, så længe den forbliver privat. Staten skal blande sig så lidt som muligt. Derfor ser Locke også med frygt på Allahs soldater, der med voldsomhed vil bringe religionen ind i politik og mundlamme kritik.

»Dagens anklager om blasfemi og såkaldt hadsk tale minder mig om gårsdagens beskyldninger for kætteri og ateisme,« siger den moderne Locke.

Jalving slutter sin rundrejse i Edinburgh hos levemanden David Hume, hvor de forrige får læst og påskrevet. Humes skeptiske konservatisme er et opgør både med Hobbes og Lockes tro på statens eller fornuftens evne til at skabe orden efter et designmanual. Traditionen holder samfundet sammen ifølge Hume, der ukorrekt oser på sin pibe.

Despekt for godhed

Resultatet af samtalerne udtrykkes i bogens undertitel: opgør med godheden. Fælles for Machiavelli, Hobbes, Locke og Hume er deres despekt for godhed. Den gode intention, den ædle hensigt har simpelthen ingen værdi for dem. Godhed som god vilje opstår efter deres tid, med filosoffen Kant og gennem marxismen bliver det en totalitær ide, der besætter det 20. århundrede.

For det mest spændende i bogen er nok samfundstænkernes analyse af det 20. århundredes totalitære systemer. For selv om Machiavelli og Hobbes introducerer en usentimental statsræson, er de helt forskellige fra vor tids Stalin eller Hitler. Nazisme og kommunisme er ifølge Hobbes massebevægelser besat af godhed og renhed, der skal perfektioneres af statsmagten. Hobbes ville bruge statsmagt til at undgå anarki og jungle, altså det største onde, mens nutidens totalitære politikere vil brugen staten til at designe og perfektionere racer, klasser eller befolkninger.

Mikael Jalving har begået en i ordets bedste forstand populær bog, der giver en indlevende introduktion til klassisk politisk tænkning. En række løbende faktabokse sørger for at holde læseren informeret om de nødvendige leksikalske oplysninger. Sammenlignet med en bestseller som Jostein Garders Sofies Verden er Jalving langt bedre til at aktualisere tænkerne til nutidens problemer. Bogen gavner og fornøjer.