Tip     Print     RSS     Del    

Karen Lisa Salamon: SELVMÅL det evaluerede liv

Af LONE NØRGAARD

Offentliggjort 08.05.07 kl. 21:11

Debatbog: Effektivisering, selv-evaluering og konkurrence er blevet idealer for alle tilværelsens områder.

Karen Lisa Salamon:
SELVMÅL det evaluerede liv
168 s., 149 kr.
Gyldendal
UDKOMMER I DAG

Karen Lisa Salamon (f. 1964) er ph.d. i ledelse, magister i antropologi og lektor på Danmarks Designskole. Med Selvmål lægger hun sig i direkte forlængelse af Jørn Lunds Det faglige løft - om greb og misgreb i uddannelse og forskning (udkom i april), hvori han gav kompetence-begrebet én på bærret. Det får det også i denne omgang i forbindelse med den management-tænkning, der er kommet til at gennemsyre alle områder af samfundslivet.

Managementificeringen handler om, at alt og alle kan og skal styres. Uret, kalenderen og effektivisering dirigerer vores liv og sætter rytmen i en kultur, hvor måling, kontrol og regnskab er de vigtigste styringsredskaber.

Vindere og tabere

Tiden siver ind i vores kroppe som personlige time-managere, tidsmålinger og fleksibilitetskompetencer. Vi skal alle være proaktive på forkant og ansvarlige for vores eget liv og bare vi er fleksible nok, kommer alle på vinderholdet.

En ren win-win situation, som betyder, at det kun er de utilfredse og ufleksible, som bliver tabere og det kan de takke sig selv for, ja de ka så, når de ikke er indstillet på at udvikle deres kompetencer i konstant omstillingsparathed.

Vi har ikke brug for solide, stabile supertankere, men gazeller, der hele tiden rapt kan flytte sig et andet sted hen. Idelig bevægelse signalerer også, at man har et stort socialt netværk og hele tiden er på vej steder hen, hvor man er uundværlig og har succes. Har man derimod god tid og er langsom uden kvalitetstid, er det tegn på, at man er syg eller gået i stå.

Selv kroppen skal vidne om, at man hele tiden arbejder med sig selv. Foruden fast hud, flad mave og baller af stål, skal man have hår på hovedet, men ikke (mere) på brystet.

For de fattige

Kropsbehåring er nemlig for de fattige, som ikke har råd til de dyre hår-afvoksningsprodukter, men kan dog være ideologisk betinget hos f.eks. økologiske forbrugere, folk på venstrefløjen samt hos departementschefer, der nåede til tops før nyliberalismens indtog.

Nul-hår handler om selvkontrol, for som bekendt er der sammenhæng mellem symbolsk/social kontrol og tæmning af håret, og så skal vi i øvrigt bare lære udenad, at ansvaret for succes og fiasko er at finde hos den enkelte selv.

Manglende alternativ

Salamon drypper vitriol i den retorik, der kendetegner og styrer moderne ledelse: Kompetence, selvudvikling, selvdisciplinering, selv-ansvarliggørelse, implementere, team, tovholder, synergi og læring. Heldigvis kan mange af hurra-ordene spiddes ved hjælp af Bullshit-Bingo, der er et spil til brug ved floskel-fyldte møder på arbejdspladsen, hvor deltagerne har hver en spilleplade med juhu-fraser og krydser af på pladen i takt med, at talerne anvender ordene.

Analysen af markedstænkningens hærgen inden for alle områder af samfundslivet er knivskarp og med en ironi så raffineret, at det ikke kan gøres bedre.

Til gengæld er modstrategierne tynd te: Kritisk debat, plads til målefrie zoner og mere leg, sjov, pjat og humor. Øøh, ja hvad med at være lidt mere konkret?

kultur@jp.dk