Tip     Print     RSS     Del    

Martin Heidegger: Væren og tid

Af TORBEN SANGILD

Offentliggjort 17.05.07  kl. 19:27 

Martin Heideggers filosofiske hovedværk, der med 80 års forsinkelse nu foreligger på dansk, er på én gang kontroversielt og uomgængeligt. Det definerer mennesket som noget altid involveret, der tager aktiv del i at forstå og agere i verden.

Martin Heidegger: Væren og tid
(Sein und Zeit)
Oversat af Christian Rud Skovgaard med efterskrift af Thomas Schwartz Wentzer.
592 sider, 439 kr.
Klim
Udkommer i dag

FILOSOFI Den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) er umulig at oversætte. Han er svær at forstå og samtidig yderst kontroversiel. Ikke desto mindre er det en glædelig begivenhed, at hovedværket Væren og tid fra 1927 nu findes på dansk.

Heideggers tanker har inspireret adskillige filosofiske retninger, og værket i dag er kanoniseret som hovedværk i filosofihistorien. At læse i denne bog er på én gang lettere irriterende og stærkt inspirerende.

Bogen rummer refleksioner over mennesket, tiden og rummet. Det handler om menneskets forhold til verden og til andre, til det at leve og at skulle dø. Heri ligger den eksistentielle dimension af Heideggers tænkning. Heideggers filosofi er på sin vis en slags livsfilosofi, men den er ikke for hvem som helst, og det tager tid og kræfter at komme ind i den. Han opfinder sine egne begreber for at komme fri af traditionens begrebslige fejltagelser og skriver i en svært forståelig, besværgende stil.

Mødet med tingene

Heidegger vil begynde forfra og vil gå fænomenologisk til værks, ligesom sin læremester, Edmund Husserl. Og det betyder at tage udgangspunkt i tingene, som de viser sig, og at gentage den bevægelse, der går fra den konkrete viden til den mere abstrakte videnskab. Det indebærer for Heidegger, at mennesket opfattes som noget, der altid er involveret i verden, og at omgivelserne ikke betragtes distanceret, men fra begyndelsen er indskrevet som meningsfulde i vores liv. Tingene er redskaber, affektgenstande og omgivelser i helt konkrete sammenhænge. Det handler om at beskrive tingene, som vi møder dem.

Man kan illustrere det med et nutidigt eksempel, nemlig en computer. I et leksikon vil man normalt begynde med at beskrive computerens tekniske grundlag og derefter forklare, hvad den så kan bruges til. Men en computer opfattes ikke i dagligdagen som en kompleks maskine, der overfører binære elektriske signaler: For de fleste af os er den i første omgang et redskab, en forlængelse af vores krop, et vindue for underholdning og en berøringsflade til fjernomgang med andre mennesker. Nogle af os har endda et så nært forhold til computeren, at vi kan finde på at skælde den ud, når den ikke makker ret, selv om vi godt ved, at den ikke lytter. Men det er først, når computeren for eksempel går i stykker på grund af en kold lodning, at vi for alvor bliver bevidste om computerens materielle, fysiske betingelser.

Omhu

Mennesket er fra begyndelsen kastet ind i en konkret verden, før det er i stand til at beskrive sig som noget særskilt. Mennesket er tilstedeværen snarere end abstrakt subjekt. Vores eksistens er indvævet i befindtlighed, dvs. en bestemt stemning og indstilling over for det, vi møder.

Det er eksempler på Heideggers særegne sprogbrug, der altid har vakt oversætterne hovedbrud, og som nok er grunden til, at værket her ikke er oversat tidligere. Christian Rud Skovgaard har fundet nogle gode løsninger på mange af nøglebegreberne, som også forklares i et særskilt noteapparat. Det vanskeligste begreb er nok Sorge, der betegner vores optagethed af verden og tilværelsen, men som samtidig har en biklang af omsorg. Skovgaard har valgt udtrykket omhu, der klinger lidt for meget af grundighed for min smag, men bortset fra det har han truffet nogle fine valg, hvor tilstedeværen er indlysende bedre end både tilstedeværelse og tilværen, som Dasein tidligere har heddet på dansk. I det hele taget flyder oversættelsen godt, og det er en kraftpræstation at have oversat Heideggers monstrøse sprogbrug til et fungerende Heidegger-dansk, som tjener Skovgaard til ære. At jeg fandt nogle småfejl hist og her skal ikke rokke væsentligt ved dette.

Nazismen

Netop sproget er en stor anstødssten for Heidegger-kritikken. Ud over at det kan være krukket at opfinde sine egne ord, så kan der ligge en forførende dunkelhed i disse formuleringer, som kan gøre det svært at diskutere og afprøve hans påstande. Og det hænger også delvist sammen med den anden store anstødssten, nemlig at Heidegger blev nazist få år efter denne bog, og ikke havde problemer med at dreje sine tanker i retning af begreber som fører og Tysklands skæbne. De fleste hælder til, at man ikke derfor kan slutte sig til, at Væren og tid rummer nazistiske ansatser, men at man dog bør omgås visse begreber med den kritiske varsomhed, som enhver filosofi bør læses med.

Det er også holdningen hos Thomas Schwartz Wentzer, der har skrevet et grundigt, klart, velskrevet og kompetent efterskrift, der er en hel lille bog i sig selv. Det er en velegnet kompagnon udi læsningen af selve værket, og fremragende formidlingsarbejde.

Det er i det hele taget et imponerende arbejde fra forlaget Klim, der ligger bag, at vi nu har endnu et af det 20. århundredes filosofiske hovedværker på dansk. Vi har jo fået en perlerække af tyske filosofiske hovedværker i oversættelse i de senere år: Kants Kritik af den rene fornuft (Det lille Forlag), Hegels Åndens fænomenologi (Gyldendal) og Schopenhauers Verden som vilje og forestilling (Gyldendal.) Næste perle kunne så passende være Theodor W. Adornos Negativ dialektik.

kultur@jp.dk

Torben Sangild (f. 1969) er cand.mag. i filosofi og moderne kultur, ph.d. i moderne kultur og ansat som postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han vil i fremtiden anmelde filosofisk litteratur i Morgenavisen Jyllands-Posten.