Tip     Print     RSS     Del    

Monika Fagerholm: DEN AMERIKANSKE PIGE

Af JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 04.07.07  kl. 21:14 

Forrige års modtager af Augustpriset, Sveriges fornemste litteraturpris, lægger ud med at ville være udpræget mystifistisk.

Monika Fagerholm:

DEN AMERIKANSKE PIGE

(Den amerikanske flickan)

På dansk ved Karin Bang

442 s., 325 kr.

Tiderne skifter

Er udkommet

I et sprog, der med god vilje kan kaldes gådefuldt og dragende, præsenteres vi for en række stærkt underlige personer, som åbenbart alle til hobe senere enten skal dø "for egen hånd" eller for en andens, eller i det mindste blive stumme eller virkelig sære.

Og så al den kursiv oveni; fremhævelser af ekstra mystiske, poetisk opkørte sætninger; »Skud, jeg tror jeg hører skud«, »Bære Doris over mørke vande«, »Doris Dag&Sandra Nat«, »skygge møder skygge«. Det er ikke småting, man skal stå model til inden side 15, og det kan virke uoverskueligt nogensinde at skulle nå igennem samfulde 431 sider.

Men så, åh, lykkeligvis! Slapper forfatteren lidt af. Jo, hun bliver ved med at springe rundt mellem de bizarre personer, og historiens grundlæggende gåde forbliver på krimivis uløst længe endnu, men efter de indledende fiksfakserier bliver fortællingen mere ligetil og meget mere interessant.

Enspænderpiger

På egnen Egnen (det hedder det altså) udfolder en række mere eller mindre marginaliserede stakler deres liv og særheder. Blandt disse er de to unge enspænderpiger Doris og Sandra, og da de finder sammen, oplever de noget, der lidt ligner stor kærlighed:

De føler sig forstået og genkendt og set og på alle måder som to alen af ét stykke og viser sig vitterlig at være i stand til at eksistere i deres helt egen verden, kun de to. Nemlig på bunden af et tomt svømmebassin i huset i den sumpede del af skoven (som det konsekvent betegnes), hvor Sandra ellers bor alene med sin far, mens Doris er plejedatter hos fætterfaderen og især fættermoderen i fætterhuset.

Pigernes altoverskyggende tosomhed er i første omgang en lykkerus og en redning, men selvfølgelig på sigt også en temmelig problematisk konstruktion. For der kommer jo andre og blander sig.

Skarpt og sjovt

Fortællingen om de to piger er imidlertid som sagt tæt sammenvævet med et kriminalistisk spor - en ung amerikansk kvinde drukner nemlig i den lokale Bule Indsø under sælsomme omstændigheder. Men mens det på overfladen er krimisporet, der gør det grove arbejde med at drive romanen fremad, så er det egentligt den fængslende, pletvise afdækning af pigernes triste og groteske opvækst og familieforhold, deres venskab og udviklingen i forholdet, der egentlig er bogens rygrad, eksistensberettigelse og prisvinderklasse.

Når man kommer forbi det mystifistiske lir, som især første del af bogen lider af, og det samtidig lykkes én at affinde sig med det stedvist meget trættende gådefuldt-poetisk-patetisk og åh-så-dramatiske sprog, hvilket rent faktisk lader sig gøre, blandt andet fordi det andre steder er skarpt, uhyrligt og sjovt, har man for sig en dejligt ildevarslende og betagende historie om blandt andet venskab og galskab.

kultur@jp.dk