Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:

"Remix" har fået afslag på støtte seks gange.


Tip     Print     RSS     Del    

Fem selskaber sidder på støtten

Af  MICHAEL ENGGAARD, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 01.02.08  kl. 11:33 

Filmen om popkultur og ungdomsberømmelsens bagside, ”Remix”, der har premiere på fredag, har fået afslag på støtte seks gange.

Zeitgeist ApS
  • Et autonomt satellitselskab under Zentropa-paraplyen stiftet af produceren Søren Juul Petersen i 1997.
  • Selskabet begyndte med at lave reklamefilm, musikvideoer og mindre tv-koncepter.
  • Film:
  • Skyggen, Thomas Borch Nielsen (1998). Solgte 6538 biografbilletter. Fik produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
  • Regel nr. 1, Oliver Ussing (2003). Solgte 59.888 biografbilletter. Ingen produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
  • Af banen, Martin Hagbjer (2005). 72.520 biografbilletter. Fik produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
  • Remix, Martin Hagbjer (2008). Ingen produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
Remix
  • Handlingen: Den 16-årige Ruben laver musik på sin computer, og en dag får han sin store chance. Manageren Clara fra pladeselskabet Major får øje på hans talent, og inden længe står han med en kontrakt. Men det er ikke nemt at holde kontakt til sine venner, når man har succes. Og det er heller ikke sikkert, at man kan stole på sin manager.
  • Medvirkende: Camilla Bendix, Micky Skeel Hansen, Jakob Cedergren, Sofie Lassen-Kahlke

Cirka 75 pct. af Det Danske Filminstituts produktionsstøtte til danske spillefilm har de seneste tre år fordelt sig på bare fem selskaber og deres tilknyttede instruktører. Nordisk Film, Zentropa, Nimbus Film, M&M Productions og Thura Film har hævet tre fjerdedele af støttekronerne, mens en lang række mindre aktører måtte slås om smulerne.

Blandt de små tæller i denne sammenhæng Erik Clausen, Christoffer Boe og Anders Morgenthaler, som i kraft af tidligere værkers kvalitet og salgsevne er så godt som garanteret støtte fra instituttet.

Til mindre celebre og yngre kræfter er der således - når man ser bort fra den deciderede talentudviklingspulje New Danish Screen - kun en mikroskopisk andel af den samlede støttepulje.

Det er Søren Juul Petersen, fhv. reklamemand på fuld tid, i dag producer i det lille filmselskab Zeitgeist, der har gennemgået filminstituttets støtteudbetalinger og trykket på sin lommeregner. Resultatet er han langt fra tilfreds med.

Magelige mastodonter


»Den førte politik har været åbenlys: Filminstituttet har satset på få og store selskaber som lokomotiver for hele branchen. Nu ser vi, at mastodonterne er blevet magelige. De klarer sig dårligt økonomisk, og publikum er ved at miste tilliden til dansk film. Jeg synes, at man bør kigge ned i skovbunden og se, hvad der vokser dernede. Der er ingen kreativ krise i dansk film, men en alvorlig strukturel krise. Vi, der skal levere nytænkningen, kan kun vanskeligt få del i pengene. Sker der ikke noget, vender folk sig helt væk fra branchen,« spår Søren Juul Petersen.

Seks afslag


Han har et konkret eksempel, og det hedder ”Remix”. ”Remix” er en film om popkultur og ungdomsberømmelsens bagside begået af svenske Martin Hagbjer, der er uddannet fra Den Danske Filmskole årgang 1997. Filmen har modtaget fire officielle og to uofficielle afslag på produktionsstøtte.

Zeitgeist færdigproducerede alligevel ”Remix” i samarbejde med SF Film, TV 2, Zentropa og Peter Aalbæk Jensens fond Papkassen. Da den endelige film forelå, tildelte instituttet ”Remix” i underkanten af en million kroner i lancerings- og kopistøtte. ”Remix” får premiere i 35 danske biografer på fredag.

Meget dyr uddannelse


»Jeg bebrejder ikke instituttets konsulenter, at de ikke har villet produktionsstøtte filmen. De er ansat til at komme med deres subjektive bedømmelse. Det er systemet, der helt overordnet er noget galt med.

Martin Hagbjer er uddannet i Danmark, og det er kun jagerpiloternes uddannelse, der er dyrere end hans. Men når manden så er færdig med sin uddannelse, vil man ikke give ham lidt penge at lave film for. Det hænger ikke sammen,« mener Søren Juul Petersen og fortsætter:

»Den Danske Filmskole uddanner også seks filmproducenter hvert andet år, men hvorfor ser man ikke dem åbne nye virksomheder? Jeg kan selv svare: Fordi de små forretninger ikke kan få del i støttekronerne.

Jeg render ikke rundt og giver fingeren til instituttet, men der mangler en iværksætterstrategi for dansk film. Det er undergrunden, der skal skabe fremdrift, og vi har brug for hjælp.«

Tjener på reklamefilm


Søren Juul Petersens Zeigeist har været tre år om at udvikle og producere ”Remix”, som har et budget på 10 mio. kr.

»Vi tjener penge på reklamefilm, produktion af firmavideoer og sang på strøget, og dem sætter vi så i filmproduktion. At lave film er for os som at spise en elefant. Det tager lang tid, men vi klarer den ved at tygge små bidder.«

Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut, understreger, at instituttet fordeler pengene inden for de rammer, som politikerne har fastsat i den et år gamle filmaftale, der udløber med 2010. Her hviler filmstøtten i to ud af tre ordninger nøjagtig som i den foregående aftale på instruktørernes tidligere bedrifter.

Banen kridtet op


Det er lykkedes Henrik Bo Nielsen at få tilladelse til at etablere en ny low budget-pulje, men han har ikke fået tilført flere penge, og det er endnu uklart, hvor midlerne konkret skal tages fra.

»Low budget-puljen er også en kunststøtteordning, ikke en erhvervsstøtteordning, men den har en fast billetmålsætning på 75.000. Man kan da godt håbe, at en sideeffekt bliver, at mindre og fornyende selskaber bliver tilgodeset, fordi de kommer med nogle spændende projekter,« siger Henrik Bo Nielsen.

»Jeg synes, at det er for tidligt at bedømme effekten af det seneste filmforlig, men jeg kunne måske nok ønske mig en mindre stram styring. Vi mener i instituttet, at vi er bedst til at vurdere, hvordan pengene skal fordeles, men banen er hårdt kridtet op fra politikernes side.«



Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce


Film & tv


Rytmisk musik

Lady Gaga i muslimsk modvind

Politiet i Indonesien har anbefalet, at en koncert med popstjernen ikke gennemføres. Læs artikel


Litteratur

Se seneste års modtagere af Sonning-prisen

Sonningprisen går til den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk. Se her, hvem han efterfølger. Læs artikel


Teater

Rørt Kenter modtog kulturpris

Den populære skuespiller og entertainer blev i Aalborg hyldet med Harlekin-prisen. Læs artikel


Billedkunst

Dansk videokunst til Venedig Biennalen

Jesper Just skal stå for det danske bidrag til den berømte italienske udstilling. Læs artikel


Klassisk musik

Malko-vinder indtager podiet i Tivoli

Venezuelanske Rafael Payare, der vandt årets Malko-konkurrence, dirigerer onsdag i Tivoli. Læs artikel



Kultur

Mexicansk forfatterlegende er død

En af de mest betydningsfulde forfattere i den spansktalende verden er død. Læs artikel



Annonce:

af Rune Selsing
11.05.12, 22:37
Kultur At sætte en hel generation af småbørn i institutioner er et psykosocialt... Læs mere
Kan en hund og en pige give dansk succes?
En lille pige, en hund og Mads Mikkelsen skal sikre Danmark Guldpalmerne i Cannes.
Historisk diamant solgt til vild overpris
En anonym køber har købt den 400 år gamle diamant, The Beau Sancy.
Succes-forfatter bryder anonymiteten
For et år siden var hun ukendt - nu hyldes hun som den erotiske litteraturs superstjerne.
Rå, lesbisk svensker skifter genre
Lisbeth Salander-skuespilleren Noomi Rapace kæmper nu mod aliens i ny Hollywood-film.
Tysk spøgelses-fly hentet op fra havet
Resterne af en tysk natjager er bjærget i Vendsyssel - der findes kun en lignende i verden.
Farce om kinesisk kritiker vokser
Sagen mod den kinesiske systemkritiker Ai Weiwei har udviklet sig i ny grotesk retning.

Annonce:


Vil du være med i Jørgen Leths nye film?
På udstillingen ´Mit navn er Jørgen Leth´ opfordrer hovedpersonen publikum til at lade sig prøvefilme.
Danske dumheder storhitter på nettet
Video, der viser alt det, man absolut ikke skal gøre, går i disse dage hele verden rundt.
Krigshelten, de vil gøre til helgen
Præst støttede sine kamme-rater og betalte dyrt i det, der ofte kaldes "den glemte krig".
Se skulpturer af lys og damp
I Berlin kan man i disse dage se de mest utrolige skulpturer, der udelukkende er lavet af lys og damp.
Gemte amatørfotos er formue værd
20 fotos taget af en håndværker og siden gemt i et fotoalbum forestiller fire berømtheder.
Eventyreren, der endte livet som 305
For første gang fortælles nu detaljeret om danskerne i historiens mest berømte skibsforlis.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/