Tip     Print     RSS     Del    

Moritzen og Mikkelsen på toppen

Af FREDERIKKE LETT

Offentliggjort 28.08.09kl. 11:01

Ny og gammel superstar med ægte ”x-factor” kører parløb i spændende thriller om erhvervslivets kolde top.

Mænd der hader kvinder

Niels Arden Oplev har omsat Stieg Larssons storsællert til en flot og spændende film, der gør de bedste svenske krimier kunsten efter. Læs artikel

Stjerneparade i le Carré-film

Filmatiseringen af John le Carrés thriller "Dame konge es spion" byder på tre stjerner. Læs artikel

The killer inside me

"The killer inside me" har håndværket i orden, men mangler begrundelse for granskningen af en syg mand. Læs artikel

Læs mere om rock på film.guide.dk

Headhunter

Danmark 2009

Instruktion: Rumle Hammerich

1 time og 47 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Lars Mikkelsen er dansk film, tv og teaters svar på en superstjerne.

En karakterskuespiller af den gammeldags slags i en moderne mands udgave. Som den ensomme ulv af en headhunter leverer han et for ham kendt, men altid forfinet, udtryk med sammenknebne øje, sammenbidte udtryk og sammenpressede smalle læber.

En stålsat mand med en indre uro skildret gennem hans forstenede forhold til sin syge søn, Jacob. Og med en ensomhed hvis eneste menneskelige forbindelse er det distancerede venskab med journalisten Nina, forløst med stor integritet af Charlotte Munck.

Fænomenalt spil

I Rumle Hammerichs ”Headhunter” får han tilmed lov til at prøve kræfter med dansk film, tv og teaters grand old man Henning Moritzen. I en alder af 81 leverer han sin (efter eget udsagn) sidste og blændende præstation som den aldrende topdirektør N.F. Sieger. Almægtig, tilbagelænet og med underspillet humor leverer han en overbevisende præstation som en ældre matador, der vil forlade scenen med en ”grand finale”.

Mikkelsen og Moritzen spiller fænomenalt op og ind til hinanden. Knyttet sammen af en professionel forbindelse finder en far sin virkelige søn og omvendt. Næsten rørende bliver det, da Sieger besøger Vinge i hans moderne sjælsløse lejlighed og får serveret »et glas postevand fra hanen« og en portion »glimrende« havregrød.

Et imperiums arvtager

Sieger er stifter af Danmarks største rederi- og olieimperium S.E.O. N.F. Sieger skal finde sig en efterfølger til posten som topdirektør, og headhunter Vinge skal hjælpe ham.

Vel har Sieger en søn, men har han egentlig, hvad der skal til? Det tager alene tre generationer at have en formue. En til at skabe, en til at vedligeholde og en til at sætte det hele over styr. Tilmed skal arvtageren til imperiet, efter Seigers eget udtryk, forstå den nye moral. Hvad den er, bliver aldrig defineret, men instinktivt forstår vi, hvordan ældre generationer ofte betragter den efterfølgende generation som svage, amoralske amøber.

Sønnen Daniel viser en besk udgave af Flemming Enevold, der åleglat og istapkold til fulde fatter faderens rænkespil. Han har ikke til sinds at lade sig vippe af pinden så nemt. Derfor bliver spillet om magtens toppost en direkte farlig affære, der får den skarptslebne glasfacade på imperiets hovedsæde til at slå faretruende sprækker.

Fint greb om tiden

Rumle Hammerich har fint greb om ny og gammel tid og lader Preben Harris understrege begrebet i en velfungerende birolle som N.F. Siegers advokat. Med sort overfrakke og lige skilning virker Harris som et støvet minde om noget, der engang var.

Den alsidige instruktør, Rumle Hammerich (”Otto er et næsehorn”, ”Unge Andersen” og ”Rejseholdet”), viser tæft for spænding. Kun enkelte scener griber forstyrrende ind, som da han forsøger at vise virksomhedens kultur i en skydekælder og gør headhunter Vinge til hårdtslående action-helt.

Skønhedspletterne skæmmer dog ikke helheden for alvor, men det er de herrer Mikkelsen og Moritzen, der løfter filmen til tops.