Offentliggjort 04.12.09kl. 06:39






Skrækindjagende effektiv, håndholdt kammergyser om, hvad et soveværelse - og et parforhold - kan gemme på. Discountfilmen har taget USA med storm.
Gyser
Paranormal Activity
USA, 2007
Instruktion: Oren Peli 1 time 26 min.
Premiere i dag i biografer landet over
Årets amerikanske gyserfænomen er indspillet i instruktørens eget hjem på omkring en uge for godt 100.000 kr. Den unge, israelsk-fødte Oren Peli har selv stået for næsten alt teknisk.
Til gengæld har han klaret sig helt uden musik og stort set uden effekter.
Der medvirker i alt væsentligt kun to skuespillere, som optræder under egne navne, og markedsføringen af filmen, der er blevet en kæmpesucces, er primært foregået på anarkistisk vis via Facebook, Twitter og deslige.
Tag den, alle I store, oppustede Hollywood-film.
For ligesom i den stærkt åndsbeslægtede ”The Blair Witch Project” fra 1999 er det lykkedes med helt små midler at skabe en særdeles skræmmende lille gyser, der i dette tilfælde rammer os, hvor vi burde være allermest trygge - nemlig om natten i vores eget soveværelse.
Det kønne unge par, Micah og Katie, er flyttet ind i et stort fint hus i San Diego, hvor der imidlertid er begyndt at ske uforklarlige ting.
For at dokumentere - eller dementere, eller tjene penge på - de tilsyneladende overnaturlige hændelser køber Micah et videokamera, og det, vi ser, består udelukkende af hans efterladte optagelser.
Modsat den rationelle, små-sarkastisk anlagte Micah er den mere følsomme Katie, der har oplevet noget lignende før, dog slet ikke sikker på, at det er nogen god idé at provokere husånden, eller hvad det er, yderligere.
I hvert fald tager de sære hændelser langsomt, men uafvendeligt til, alt imens fortroligheden og tilliden mellem Micah og Katie hastigt begynder at nedsmelte.
Mange af de bedste gysere handler nemlig ikke primært om sultne monstre. De handler om, hvordan mennesker reagerer indbyrdes, enten i form af at deres egne dæmoner materialiserer sig, eller i form af hvad dæmoner udefra får frem i dem.
Det gælder også her, i hvad der dybest set er en film om et skrøbeligt parforholds undergang. Ikke for ingenting er det navnlig i soveværelset, at rædselen begynder at brede sig, dørene smækker, fodspor viser sig på gulvet og fjernsynet spiller af sig selv.
Foretrækker man sine gys mere robuste, vil man muligvis synes, at den i øvrigt ganske korte film tager sig rigelig tid til at komme i gang.
Men det er, fordi meget af uhyggen bygges nok så meget op gennem dialogen og parrets voksende usikkerhed, som gennem hvor meget det rent faktisk siger bump midt om natten.
Men bygget op bliver der, og det er en isnende fryd at følge med i, hvor hårfint Oren Peli varierer sine begrænsede muligheder og lige så diskret lægger lag på lag af gru.
At der ikke antydes særlig mange forklaringer, gør kun skrækken større, og først efter den lovlig håndfaste - men afgjort effektive - slutning begynder pulsen at falde en smule.
Her er i sandhed tale om en film, der skal ses i biografen blandt mange mennesker, for set alene hjemme med kæresten kan den meget vel komme til at føles lovlig tæt på.
Til gengæld kan problemet med at se den i biografen lige så vel blive, at man ikke tør gå hjem bagefter.
Annonce:
Annonce: