Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Anmeldelser:

Tip     Print     RSS     Del    

Avatar

Af  JAKOB LEVINSEN, litteraturredaktør

Offentliggjort 18.12.09  kl. 01:58 

James Camerons længe ventede efterfølger til ”Titanic” er et mægtigt billedeventyr - bogstavelig talt af en anden verden.

Kort og godt

James Cameron


Født i 1954 i Ontario, Canada.

Instruktørdebut i 1981 med “Piranha II”.

Siden instruktion af ”Terminator”, ”Aliens”, ”Dybet”, ”Terminator 2”, ”Livsfarlig løgn” og den 11-dobbelte Oscar-vinder ”Titanic”.

Billedsiden og dybdevirkningerne er fuldstændig mageløse, en slags ofte luftbåren science fiction-pendant til ”Ringenes Herre”.”

AVATAR

USA, 2009

Instruktion: James Cameron

2 time 41 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det kan godt være, at verdens oprindelige folk er i tæt, respektfuld kontakt med naturen og dyrene og planterne og den store gudinde og siger undskyld, når de har nedlagt et bytte.

Men hvis onde amerikanske imperialister kommer og vil bulldoze dem væk fra deres hellige land for at udnytte undergrunden, hjælper deres primitive bue og pil og bønner altså ikke meget mod det tunge artilleri og bøllemanererne.

I sidste ende skal der alligevel en håndfuld kloge og handlekraftige hvide mænd, endda anført af en tidligere marinesoldat, til at lære de troskyldige indfødte at forsvare sig. Selv når de er tre meter høje og blå.

Er man endnu mere kynisk end den profitjagende entreprenør og den krigsliderlige oberst i ”Avatar”, kan man undervejs godt småklukke over, hvor ufrivilligt dobbeltmoralsk og kulturimperialistisk James Camerons grandiose rumeventyr egentlig er.

Krølhårede aliens

Navnlig, fordi de følsomme rumvæsener nok befinder sig på planeten Pandora i en galakse langt, langt herfra, men ikke desto mindre har kruset hår, taler højtideligt engelsk med en accent, der skiftevis lyder afrikansk og indfødt amerikansk, og på lydsporet bliver deres ceremonier ledsaget af etnisk-agtig musik med fløjte og tromme og korsang.

Den hemmelige agent

Eks-marinesoldaten Jake Sully bliver som en slags hemmelig agent - en kunstig kopi (avatar), som hans bevidsthed fjernstyrer elektronisk - sendt ind blandt de indfødte na'vier for at udspionere dem. Han lader sig dog hurtigt overbevise af deres rige åndelige liv og forelsker sig søreme også i høvdingens datter.

Man savner således heller ikke floskler i selve handlingen. Og skal næppe være ret meget over den ublodige og aseksuelle films uforståelige censurgrænse på 11 år, eller have set ret mange film i det hele taget, for jævnligt at kunne gætte nøjagtig, hvordan tingene vil udvikle sig.

Al Gore i rummet

Set helt ovenfra kan verdens muligvis dyreste film til dato over lange stræk mest af alt ligne en blanding af ”Danser med ulve” og ”Star Wars” og instrueret i kulisserne fra ”Jurassic Park” af Al Gore.

Men nu er den heldigvis skabt af Hollywoods måske mest ambitiøse og visuelt originale actioninstruktør, 12 år efter at han med ”Titanic” skabte filmhistoriens hidtil største kassesucces.

Mageløs dybde


Og navnlig hvis man ser filmen i 3D, hvad man kan mange steder i Danmark, er billedsiden og dybdevirkningerne fuldstændig mageløse, en slags ofte luftbåren science fiction-pendant til ”Ringenes Herre”, hvis newzealandske effektfirma også er involveret her.

Også fordi James Cameron indtil den mægtige finale - som vitterlig er storslået - holder sig ganske meget i skindet og fokuserer mere på storøjet naturpoesi med forunderlige planter og væsener end på forfølgelse og eksplosioner.

Magien er lige her

Til gengæld kan Cameron fortsat ikke skrive replikker, og skuespillerne har kun i undtagelsestilfælde noget videre at rive i - Sigorney Weaver klarer sig bedst som barsk, sågar cigaretrygende videnskabskvinde, mens australieren Sam Worthington lægger benovelse til helten.

Det mest slående i så henseende er nu, at de hovedsagelig animerede na'vier fremstår mindst lige så overbevisende som de levende skuespillere. Og deres stammemusik lyder trods alt også bedre end Leona Lewis' vrælende titelsang til slut.

På en måde handler filmen hinsides al sin naivitet, sin virtuositet og sin dobbeltmoral dog mere end noget andet om sig selv, om selve det at befinde sig i biografen.

Med planeten Pandora som det håndfaste symbol på en fremmed, magisk verden, som man for en tid kan forsvinde helt ind i - og efterhånden slet ikke har lyst til at forlade igen.

Hvad mener du om "Avatar"? Er du enig med anmeldelsen? Del din mening med læserne.


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Film & tv


Rytmisk musik

X Factor og så den virkelige verden

Efter bootcamp nummer to blev det sagt direkte - den virkelige verden ligger et andet sted. Læs artikel


Litteratur

Stjerneforfatter er faldet i unåde

Tyrkiets premierminister raser mod amerikansk forfatter, der nægter at besøge landet. Læs artikel


Teater

DeVito får teaterdebut i London

Neil Simons 40 år gamle publikumssucces "The Sunshine Boys" får nu en renæssance i London med Danny DeVito i den ene af hovedrollerne. Læs artikel


Billedkunst

Historisk kopi af Mona Lisa fundet

Kan man tale om en ægte kopi, så se her: Der er fundet en kopi af Mona Lisa fra da Vincis tid. Læs artikel


Klassisk musik

Lydvandring og nye klange på Nørrebro

Figura Ensemble opfører sidst på ugen et festspil med internationale gæster og lydvandring. Læs artikel



Kultur

Kan du ramme verdens dybeste tone?

Hvis du kan, er pladeselskab på udkig - og der venter en plads i Guinness Book of Records. Læs artikel



Annonce:

af Jakob Levinsen
25.01.12, 11:20
Kultur De sidste par dage har jeg haft lidt ondt af dramatikeren og teaterinstruktøren... Læs mere
Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
36%
Nej, det er det rene tyveri
33%
Det interesserer mig ikke
30%
Stemmer i alt: 824
Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.
Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.
Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.
Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.

Annonce:


Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".
Derfor jodlede 87-årig i X Factor
Konrad Laursen sang sig ind i seernes hjerter ved premieren på årets X Factor.
Her er de film du skal se i 2012
Der er masser af guf på lærredet i filmåret 2012. Få en smagsprøve på de bedste her.
Her er årets mest sete videoer på JP
Vi har samlet listen over de ti mest sete tv-klip på JPtv i 2011.
Her er årets største hits på YouTube
Det populære website har offentliggjort listen over de mest populære videoer i 2011.
Her er Elvis-huset til 26 mio. kr.
Mød manden, der har brugt 26 mio. kr. på at genskabe Graceland i Danmark.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/