Ulrich Thomsen. Arkivfoto: Niels Hougaard
Offentliggjort 14.02.10 kl. 19:26
Ulrich Thomsen har skrevet manuskriptet til en film, der udvikler sig både traumatisk og voldeligt.
Den danske skuespiller Ulrich Thomsen, der har haft mange internationale opgaver, ønsker at realisere en narko- og sexfilm med titlen "In Embryo".
Filmen skal produceres af det tyske selskab Cine Plus Filmproduktion, og danske Zentropa er medproducent. Derudover har andre investorer fået mulighed for at gå med efter et såkaldt pitch ved Berlinalens Co-Production Market.
"In Embryo" er en engelsksproget film om en narkohandler, der bliver forelsket i en mystisk skønhed. Thomsen har selv skrevet manuskript og forklarer til magasinet Screen, at gangsteren og skønheden sammen tager på en rejse, der udvikler sig traumatisk og voldeligt.
- Der er rå scener, men min indgang til sexscenerne er poetisk, forklarer Ulrich Thomsen.
Filmen skal laves for et budget på lige over 20 mio. kr.
Annonce:
Annonce: