Offentliggjort 24.02.10kl. 21:23
Vi ser hende ofte i roller, hvor hun skal prøve at finde ud af det der med kærlighed og parforhold. Selv drømmer Sidse Babett Knudsen ikke om kernefamilien og kunne aldrig finde på at købe et hus.
"Sui-Sui” strømmer ud af højttalerne i et røgfyldt lokale med fulde, dansende unge mennesker. Kvinden på scenen slår på trommerne med en sådan kraft, at det store krøllede hår hvirvler omkring samtidig med, at et alt for stort tyggegummi gnaskes i mundvigen i takt til musikken.
Vi er tilbage i 1980'erne, hvor Puk (Sidse Babett Knudsen) møder Anders (Nikolaj Lie Kaas) i den nye danske komedie, ”Parterapi”. Parret køber senere drømmehuset, der viser sig at være pilråddent, og både hus og parforhold falder fra hinanden.
LÆS ANMELDELSEN:

Parterapi: Klumpet folkekomedie
Det er en anden Sidse Babett Knudsen, der møder op i sort kjole, sorte støvler og en kort læderjakke på Café Petri til en snak om komedier, samfundsparadigmer og jagten på lykken.
Åbningsscenen fra filmen ligger faktisk ikke langt fra Sidse Babett Knudsens egen ungdom.
Hun voksede op med Sneakers og Huset i København, hvor pigerne gik i stramme jeans, og alle drømte om at være den seje Sanne Salomonsen. I dag er hun mest kendt for sine roller i danske komedier, en genre, hun har dyb respekt for, men også er meget kritisk over for.
"Komedier skal forføre, men de skal samtidig være troværdige. Det må ikke blive sjusket. Publikum skal tro på, at det her er vigtigt for de mennesker, men der må godt være udelukkende sjove scener ind imellem," fortæller Sidse Babett Knudsen.
Til gengæld hader hun skjult kamera, fordi det er for nemt at gøre grin med folk. Selvfølgelig bliver man forskrækket, hvis man får noget i hovedet, og man hjælper naturligvis et barn, der er i problemer.
"Hvad er meningen? Skal vi lade være med at hjælpe eller kigge. Det opfordrer kun til mistroiskhed, og det er simpelthen for plat."
Hun forklarer, hvordan karakteren i en komedie bygges op af de forskellige scener.
"I terapiscenen vil Puk enormt gerne vinde, så det kører jeg på. Det ender så med at blive et karaktertræk i hele filmen."
Hun kan bedst lide, når hendes karakter kommer ud i noget usympatisk, når hun bliver for meget og uretfærdig frem for det klassiske rollemønster i mange romantiske komedier.
"Så er der typisk en mand, der ikke rigtig kan finde ud af det, for sådan er mænd jo! Så har vi den korrekte pige, der bare gerne vil giftes og have det godt. Jeg tænder fuldstændig af på det. Så er hun den stabile, og manden er alt det sjove og får lov til at dumme sig. I mine roller får jeg heldigvis lov til at være alt det sjove."
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: