Tip     Print     RSS     Del    

The Blind Side

NANNA FRANK RASMUSSEN

Offentliggjort 06.05.10  kl. 03:01 

Filmen, som gav Sandra Bullock en Oscar, er mest god gammeldags og ærkeamerikansk underholdning a la instruktøren Frank Capra. Men den gemmer også på refleksioner over samfundsmæssig ulighed.

The Blind Side

USA, 2009

Instruktion: John Lee Hancock

2 timer 8 min.

Premiere i dag i Palads og CinemaxX, København, Kinopalæet, Lyngby, Biocity og CinemaxX, Århus samt Biocity, Odense

Da Sandra Bullock i marts modtog en Oscar, var det for sin præstation i ”The Blind Side”.

En skuespiller kan være i stand til at spille på alle sin professions strenge, men hvis ikke manuskript og instruktion også er af en hvis karat, kan det være næsten umuligt at lyse op som en ægte filmstjerne.

Derfor var ”The Blind Side” imødeset med spænding, men også med bange anelser, for rygtet om dens ærkeamerikanske og konservative form og indhold var løbet i forvejen.

Den blinde vinkel, som filmens titel betyder i oversættelse, hentyder til en sportslig term i amerikansk fodbold, som filmen centrerer om, men også til de mange fordomme, som karaktererne i filmen møder. Men titlen blev pludselig også en opfordring til at tjekke sidespejlet og huske at glemme enhver forudfattet mening, man som anmelder kan have om en film.

I perfekt balance

Her er nemlig tale om et klassisk, amerikansk drama, der lever på sin umiddelbarhed og charme, sådan som Frank Capras film også gjorde det. Hans klassikere er stadig i dag anset som helt unikke filmværker, fordi de simpelthen var eksempler på professionelt håndværk tilsat humor og sentimentalitet i perfekt

balance.

Med andre ord film, der giver én lyst til både at grine og græde. Og præcis sådan er også John Lee Hancocks brydetag med den klassiske genreskabelon.

Den amerikanske drøm

”The Blind Side” handler om den hvide, sydstats-hockey mom, Leigh Anne Tuohy (Sandra Bullock), der har et stort kristent hjerte, og som tager den sorte, hjemløse teenagedreng Michael til sig og gør ham til en del af Tuohy-familien.

Michael viser sig at have et særligt talent for at spille amerikansk fodbold, og hans nye familie gør alt for at hjælpe ham til at opfylde sin og den amerikanske drøm.

En sand historie

Filmen er baseret på en sand historie, og var det ikke fordi, jeg vidste bedre, kunne det sammenlagt med det ovenstående resume af filmen give mig begyndende mainstream-kvalme. Filmen kunne nemt lyde som en Sarah Palin-hyldende brækpose fyldt med klicheer, men alt det styrer den uden om og bliver i stedet en ret rørende historie om uselvisk næstekærlighed.

Samtidig giver den lejlighed til at tænke over det hensigtsmæssige i, at det i USA (ifølge filmen) er enkeltpersoner, der må hjælpe de udsatte i samfundet, fordi staten fejler eller ikke vil tage den opgave på sig.

Leigh Annes forundring over, hvor stor forskel, der er på hendes egen rige tilværelse, og det liv, hun ser sorte mennesker leve i Michaels gamle kvarter Hurt Village i Memphis, vækker forhåbentlig til eftertanke både her og over there.

Hun er en stjerne

Filmen giver et indblik i det amerikanske samfunds blinde vinkler uden dog at være (race)-politisk forudsigelig som en anden film i genren, “Remember the Titans” fra 2000. Selvom Leigh Anne er kristen og familien beder bordbøn, er ”The Blind Side” ikke proppet med prædikende moralisme.

Det skulle da kun være, hvis man mente, at budskabet om at elske sin næste i sin rene form ikke kan løsrive sig fra en bestemt religion og blive almengyldig morallære.

Og Sandra Bullock? Hun er selvfølgelig en rigtig skinnende filmstjerne.