Tip     Print     RSS     Del    

Inception

JOHS. H. CHRISTENSEN

Offentliggjort 29.07.10  kl. 03:01 

Leonardo DiCaprio er så god, at han kan operere på de fleste af underbevidsthedens etager. Men ”Inception” er for abstrakt, for postulerende og for usammenhængende.

Inception

USA, 2010

Instruktion: Christopher Nolan

2 timer 28 min.

Premiere i dag i biografer landet over

”Inception” betyder noget, der begynder at eksistere eller vise sig. Det bliver man ikke meget klogere af. Faktisk er den film ikke til at blive klog på - hvis man da ikke er klogere end mig, og hvem er det?

Pressematerialets handlingsreferat yder ingen bistand, men er, hvad englænderne kalder mumbo-jombo: Rent volapyk.

Men altså - så meget kan siges - dog med et vist forbehold: Historien er både en psyko-gyser og en actionfilm på højeste turbo. Handlingen opererer på forskellige tidsplaner af forskellig bevidstheds-dybde og er nok en science fiction-historie, men uden den tidsrefleksion, der er forudsætningen for de mentale forskydninger i f.eks. Alain Resnais' fascinerende ”Jeg elsker dig, jeg elsker dig” (1967).

Væk fra virkeligheden

I ”Inception” drejer det sig om indbrud i andre menneskers søvn og underbevidsthed og dér røve eller plante ideer - som en virus, der kan slå rod i et legeme og begynde at eksistere.

Det er noget, som Leonardo DiCaprio, der ser ud, som om han med nød og næppe er undsluppet fra ”Shutter Island”, er god til, så god, at han kan operere på de fleste af underbevidsthedens etager - de højeste som de dybeste.

Således har han forsænket sin smukke kone, den Oscar-vindende Marion Cotillard, mor til hans to børn, i så dyb en underbevidstheds-eksistens, at hun ikke er i stand til at returnere til virkeligheden. Det er også svært for tilskueren, skulle jeg hilse og sige.

Marionetagtige hjælpere

DiCaprio hedder i filmen Dom Cobb og stjæler hemmeligheder fra sovende ofre. Nu skal han indpode en hemmelighed i en - måske - rig arving. I det forehavende assisteres han af en task force af mere eller mindre anonyme, marionetagtige hjælpere med en knøv pige som den mest realistiske.

Hun spilles af Ellen Page, og det er pigerne, der er de bedste i den fabel bortset fra Michael Caine, der som sædvanligt evner at skabe en figur med et menneskeligt ansigt, selv om det er i en lille birolle.

Positivsiden

På positivsiden tæller det, at instruktøren Christopher Nolan kan lave billeder med en magtfuld visuel aggressivitet. Det vidste vi i forvejen fra hans tidligere film - først og fremmest ”Insomnia” (2002) og ”The Dark Knight” (2008).

Fortsættes...