Tip     Print     RSS     Del    

General: Sorte kan ikke styre et fly

Af  UFFE CHRISTENSEN

Offentliggjort 15.01.12  kl. 11:17 

Fra kanonføde til nationale helte: De fleste så ned på militært eksperiment - de blev klogere.

Ingen sort kommer nogensinde til at flyve som pilot i den kommende krig.

H.H. Arnold - general

Navnet Red Tails opstod, da de sorte piloter fandt på at male jagerne haleror røde. PR-foto fra "Red Tails".

Træning på Tuskegee-basen. Til højre Benjamin O. Davis Jr, der var blandt de første sorte i historien, der blev uddannet som piloter i den amerikanske hær. Foto: AP

Benjamin O. Davis Jr. - søn af den første sorte general i USAs militær-historie - blev øverstkommanderende på Tuskegee-basen og endte som fire-stjernet general - den første sorte af slagsen. Foto: AP

1942: Træning af kommende sorte piloter. Foto: AP

Benjamin O. Davis Jr. i jagerens cockpit i 1943. Klar til at klmpe mod tyskerne i Europas luftrum. Foto: AP

Der blev uddannet små 1.000 sorte piloter på Tuskegee-basen fra 1941 til 1946. Foto: AP

Flere kendte besøgte basen og skabte god reklame for projektet. Her Lena Horne. Tidligere både besøgte USAs førstedame Elenor Roosevelt basen, hvor hun også var oppe at flyve. Foto: AP

I december 1998 fik Benjamin O. Davis Jr - der da var pensioneret - som en æresbevisning af Bill Clinton påsat sin fjerde general-stjerne. Foto: AP

Barack Obama har ved flere lejligheder mødt veteranerne fra Tuskegee. Her i oktober 2011, og der var Tuskegee Airmen med ved hans indsættelse i Washington. Foto: AP

En gruppe af overlevende Tuskegee Airmen fik i marts 2007 af George W. Bush overraskt en af USAs største militære ordener. Foto: AP

Der er rejst adskillige mindesmærker til ære for The Tuskegee Airmen. Her på basen i Tuskegee. Foto: AP

En af filmens plakater. PR-foto

Nancy Colon (tv), var den første sorte sygeplejerske i US Air Force. Hun ses her til gallapremieren på "Red Tails" i torsdags i New York sammen med skuespilleren Cuba Gooding Jr. (der også medvirkede i HBO-serien om Tuskegee Airmen) og veteranen Julias Freeman. Foto: AP

Op til gallepremieren blev en lang række veteraner fra Tuskegee fotograferet. Her den højt dekorerede Floyd Carter. Foto: AP

Antallet af veteraner fra Tuskegee falder af naturlige årsager i disse år drastisk. Mange af piloterne har fået en helebegravelse på Arlington i Washington. Her oberstløjtnant Spann Watson den 29. juli 2010. Foto: AP

FAKTA

Listen over Tuskegee Airmens bedrifter er lang. Her nogle af dem. Det må bemærkes, at der hersker nogen usikkerhed, hvad angår antallet af dræbte og tilfangetagne piloter.

• Indblandet i over 15.000 træfninger
• 111 nedskydninger af tyske fly i luften
• 150 tyske fly ødelagt på jorden
• 950 jernbanevogne, lastbiler og andre motorkøretøjer ødelagte
• En destroyer sænket
• 150 piloter dræbt i aktion eller i ulykker
• 32 piloter skudt ned og taget til fange
• Ordner og udmærkelser: 150 Distinguished Flying Crosses, 744 Air Medals, 8 Purple Hearts og 14 Bronze Stars.

Relaterede artikler

Frigivet slaves sarkastiske svarbrev

Hollywood afviste sort rollebesætning

Sejrsstolthed og glæde.

Blandet med et stænk trodsighed.

Det er, hvad de fem giver udtryk for.

Den dag i marts 1942.

På Tuskegee Army Air Field i Alabama.

George S. Roberts, Charles H. Hebow, Mac Ross, Lemuel R. Custis og Benjamin O. Davis Jr.

De får efter mange måneders intensiv træning overrakt deres sølvvinge.

Som et synligt bevis på, at de er piloter i den amerikanske hær.

Klar til at slukke Adolf Hitlers drøm om verdensherredømmet.

At der den forårsdag blev uddelt fem sølvvinger, var der for så vidt ikke noget udsædvanligt i.

Det usædvanlige var modtagerne.

De fem første sorte

De var alle sorte amerikanere og de fem første, der blev optaget i den amerikanske hær - et egentligt luftvåben - US Airforce - blev først dannet i september 1947.

Vejen til de fem første sølvvinger var meget trang og smertefuld - fyldt med ydmygelser og undertrykkelse - i et land, hvor en soldat ikke blot var en soldat.

Hudfarven - ikke egenskaber og vilje - var altafgørende.

Skønt utallige sorte siden USAs uafhængighed har gjort tjeneste i hæren, blev de betragtet som tredjerangs-mennesker.

Som kanonføde uden chance for at avancere.

I årene op til Anden Verdenskrig skete der en vis opblødning og USA havde med Benjamin O. Davis Sr. fået sin første sorte brigadegeneral, men flyvevåbnet var stadig hermetisk lukket land for sorte.

Og i andre dele af hæren blev de sorte soldater i henhold til de strikse love om raceadskillelse holdt i kompagnier for sig selv.

Symbolik

Derfor lå der ikke så lidt symbolik i, at den sorte brigadegenerals søn - Benjamin O. Davis Jr - var blandt de fem første, der modtog sølvvingen på Tuskegee Army Air Field.

Han blev siden øverstkommanderende på basen og endte som den første sorte 4-stjernede general i US Air Force.

Men inden historien om de første sorte piloter i den amerikanske hær nåede så langt, var der gået årtiers hård kamp forud.

Sluttede ikke med vingerne

En kamp mod racisme og for ligeberettigelse, der ikke sluttede med de fem vinger og opbygningen af den første sorte enhed i det amerikanske flyvevåben: The Tuskegee Airmen eller Red Tails.

En kamp, der stadig ikke er vundet - og paradoksalt kom den helt op til overfladen igen i denne uge, da George Lucas's stort anlagte og ekstremt kostbare film - "Red Tails" om den sorte flyverenhed havde gallapremiere i New York inden den egentlige premiere den 20. januar.

Skønt det officielle USA i årene efter Den Anden Verdenskrig gang på gang har hyldet The Tuskegee Airmen som nationens helte kunne George Lucas forleden fortælle, at grunden til, at hans film har været hele 20 år undervejs er, at intet Hollywood-selskab ville vide af filmen.

SE TRAILER: Red Tails

Begrundelsen: Der var næsten ene sorte skuespillere på rollelisten.

Derfor valgte George Lucas selv at finansiere filmen - og det har taget tid.

LÆS OGSÅ: Hollywood afviste sort rollebesætning

Men tilbage til historien om The Tuskegee Airmen, som Red Tails - der officielt havde betegnelsen 332nd Fighter Group - var en væsentlig del af.

På trods af at sorte amerikanere kunne gøre tjeneste i alle andre grene af den amerikanske hær, så var de forment adgang de luftbårne enheder.

Det handlede i vid udstrækning om de mange love om raceadskillelse - i andre grene af hæren var de sorte amerikanere samlet i deres egne rent sorte enheder, men det var der for få sorte amerikanere i luftvåbnet til at praktisere.

Uegnede undermennesker

Noget helt andet - og nok så væsentligt - var den almene opfattelse at sorte amerikanere simpelthen ikke egnede sig til at flyve...

Således udtrykt af generalen H.H. Arnold, da det stod lysende klart, at USA ville blive involveret i Anden Verdenskrig.

"Ingen sort kommer nogensinde til at flyve som pilot den kommende krig."

Men mod alle tænkelige odds blev hans ord i den grad gjort til skamme i et stivsindet militær, der opfattede The Tuskegee Airmen som et nyttesløst eksperiment på linje med dyreforsøg.

Civil træning af piloter

Forløberen for det, der fik banebrydende betydning for det amerikanske luftvåben - og det sorte Amerikas kamp for ligeberettigelse - var vedtagelsen af The Civilian Training Act i juni 1939.

Et omfattende projekt, der havde til formål at uddanne i tusindvis af piloter for det tilfældes skyld, at USA blev involveret i krigen i Europa.

Men ingen sort amerikaner kunne få adgang til uddannelsen på grund af loven om raceadskillelse - de såkaldte Jim Crow-love, der trådte i kraft i USA i 1876 og galdt helt frem til 1965.

Voldsomme protester

Da dette blev klart, fik de protester, der siden den dag flyet blev en del af krigsmaskinen, fornyet kraft og det endte med, at lovgiverne i Washington bøjede sig:

Hæren måtte - omend nødtvunget og uden den store tiltro til succes - acceptere, at der i efteråret 1940 ved byen Tuskegee i Alabama blev etableret en flybase kun for sorte.

De blev kendt som The Tuskegee Airmen og blev fordelt i tre enheder under U.S. Army Air Corps - The 99th Pursuit Squadron, 332nd Fighter Group og 477th Bombardment Group.

Sidstnævnte enhed kom aldrig i aktion.

Indsatsen i Euroopa

The 99th Pursuit Squadron blev sat ind i forberedelserne til de allieredes landgang på Sicilien i maj 1943.

332nd Fighter Group malede jagerflyenes haleror røde og fik tilnavnet Red Tails.

Red Tails-jagerne blev sendt til Europa i foråret 1944, hvor flyene med base i Termoli i Italien fungerede som ledsagefly under bombninger i Tjekkoslovakiet, Østrig, Ungarn, Polen og Tyskland.

Fordomme manet til jorden

På de utallige bombetogter viste den sorte enhed sig særdeles effektiv og gjorde alle racistiske fordomme til skamme.

Besætningerne på bombeflyene kaldte deres ledsagefly for deres Red Tail Angels.

I perioden fra 1941 til 1946 blev der uddannet 996 sorte piloter og et jordpersonel på 15.000 i Tuskegee.

445 piloter kom i kamp i Europa. 150 omkom og 32 tilbragte nogle år i tysk krigsfangenskab.

Mange veteraner fortsatte

I 1948 blev raceadskillelsen i den amerikanske hær ophævet ved lov og adskillige af veteraner fra The Tuskegee Airmen fortsatte deres militære karrierer.

I et samfund, der stadig var voldsomt præget af de sorte amerikaneres kamp for ligeberettigelse.

Da raceadskillelsen i USA officielt blev ophævet ved lov i 1965 blev historien om USAs første sorte piloter mere og mere udbredt - og The Tuskegee Airmen blev med årene nationale helte og fejret ved utallige lejligheder.

Der er skrevet en stakkevis af bøger, tv-kanalen HBO producerede i 1995 en længere drama-serie om de sorte piloter og deres bedrifter.

Mange myter

Myterne omkring Red Tails bedrifter er mange - en af de mest sejlivede er myten om, at ikke et eneste af de bombefly, som de ekskorterede, blev skudt ned.

Den 14. marts 1945 skrev Chicago Defender på forsiden, at The Tuskegee Airmen havde gennemført mission nummer 200 uden at eneste bombefly var blevet skudt ned af fjenden.

Dette affødte protester fra adskillige besætningsmedlemmer, der kunne berette, at de faktisk var blevet skudt ned, mens de blev ekskorteret af Red Tails.

Men det kunne ikke slå myten om ingen nedskydninger ihjel.

Fastholdt og afvist

I 2004 konstaterede professor ved The National Defense University, Alan Gropman, igen at ingen bombefly var skudt ned.

Først i 2007 bekræftede US Airforce efter omfattende research i arkiverne adskillige øjenvidne-beretninger: Under flere end 200 Red Tails-ekskorter, blev der skudt 25 bombefly ned. Ironisk nok blev et bombefly skudt ned på selvsamme dag som Chicago Defender påstod, at ingen bombefly var skudt ned under Red Tails beskyttelse.

Men på trods af de 25 nedskudte bombefly indskrev The Tuskegee Airmen sig i USAs historie.

Optræder ofte offentligt

I dag lever kun et fåtal af piloterne, men der forsømmes ikke en lejlighed til at bringe de aldrende herrer frem i rampelyset.

Senest skete det i onsdags i New York, da der var gallapremiere på "Red Tails".

En film, der skildrer mere end et enkelt element af USAs brogede historie:

En nations heroiske indsats under Anden Verdenskrig.

Men også en nation, der havde - og i nogen grad stadig - store problemer med at ligestille den sorte amerikaner.

Den martsdag i 1942 da Benjamin O. Davis Jr. sammen med sine fire kammerater, fik sin sølvvinge som første sorte amerikanske militært uddannede pilot, blev der skrevet historie.

Men vejen til ligeberettigelse mellem sorte og hvide amerikanere var endnu meget lang.