Tip     Print     RSS     Del    

Et ukendt Mozart-mesterværk

Af  ERLING VESTER JACOBSEN

Offentliggjort 02.02.10  kl. 09:41 

For instruktøren Klaus Hoffmeyer er det en drøm at iscenesætte en Mozart-opera, der kun har været opført en enkelt gang tidligere i Danmark.

Mozarts opera ”Idomeneo” blev uropført i München i 1781, men der skulle gå mere end 200 år, før den blev opført i København første gang den 20. december 1997.

Og denne efter Mozarts egen og mange andres mening bedste opera får på fredag den 5. februar premiere med Den Jyske Opera i Klaus Hoffmeyers nye iscenesættelse.

For Klaus Hoffmeyer, Danmarks måske mest erfarne sceneinstruktør, har det været en ønskeopgave at iscenesætte en Mozart-opera, som kun de færreste tilskuere kender.

Kendte den ikke

»Jeg kendte heller ikke ”Idomeneo”, før Giordano Bellincampi, Den Jyske Operas chef, spurgte, om jeg ville instruere den. Men nu mener jeg faktisk, at det er Mozarts bedste opera,« siger Klaus Hoffmeyer.

Operaen foregår i den græske oldtids sagnverden.

Idomeneo, kongen af Kreta, vender hjem efter krigen mod Troja. Som andre i samme situation kommer han med sit skib ud i et voldsomt uvejr - og for at undgå forlis og død på havet aftaler han med havguden Poseidon, at han skal myrde den første, han møder, når han kommer til land, som offer til Poseidon.

Den første, han møder på stranden, er imidlertid hans egen søn, Idamante. Og Idomeneo gør nu alt for at undgå at dræbe sin søn. Sagen kompliceres yderligere ved, at Idamante har forelsket sig dybt i den trojanske prinsesse Ilia, som er krigsfange på Kreta.

Den har det hele

»Her er det hele, der skal til en opera: eventyr og realisme og stærke følelser,« fastslår Klaus Hoffmeyer.

Han pointerer, at handlingen ikke går stærkt:

»Det er meget langt fra nutidens action-stykker. Men når stykkets handling næsten er ved at gå i stå, er der store følelser, der skaber bevægelse. Vi ser ind i personerne, og det er her, stykket lever,« siger han.

Ved en prøve på ”Idomeneo” kan man føle sig forledt til at tro, at det er et moderne stykke om en krig i Mellemøsten. Sangerne er i camouflagedragter, og nogle står med maskinpistoler.

Ingen plisseret nederdel...

»Vi ved ikke rigtigt, hvordan oldtidens græske krigere så ud. Da jeg var dreng og ung, optrådte græske og romerske soldater på scenen altid i plisseret nederdel. Det ser fjollet ud.«

»Og det gør ikke noget, hvis publikum kommer til at tænke på, at Danmark er i krig. Hvis der er nogen blandt tilskuerne, der får den tanke, at Ilia kunne være en afghansk prinsesse og Idamente en amerikansk general, gør det heller ikke noget. Følelserne er de samme, og de er reelle nok,« fastslår Klaus Hoffmeyer.

Fortsættes...