Tip     Print     RSS     Del    

Aarhus Symfoniorkester: 75 års koncert (Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus)

Af  JOHN CHRISTIANSEN

Offentliggjort 15.01.10kl. 09:47

Aarhus Symfoniorkesters jubilæumskoncert blev en lykkelig aften med store perspektiver for fremtiden.

Van Dyke Parks (Arena)

Den stod på særpræget søndags-kult, da orkesterleder Van Dyke Parks hyggede om publikum. Læs artikel

Daniel Barenboim (Værket, Randers)

Veloplagt Daniel Barenboim fik fremragende modspil af dirigenten Andris Nelsons i Randers. Læs artikel

Nicola Benedetti (Tivolis Koncertsal)

Det skotske violintalent Nicola Benedettis første danske koncert blev en opvisning i velformet elegance. Læs artikel

Læs mere om rock på musik.guide.dk

Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

75 års koncert

Aarhus Symfoniorkester

Dir.: Giancarlo Andretta

Rudolf Buchbinder, klaver

Gentages fredag aften med direkte transmission på P2

Der er ingen grund til at være karrig med stjernerne, når provinsens ældste symfoniorkester kan fejre sit 75 års jubilæum midt i en frodig udvikling og i en sal, som giver de allerbedste betingelser for, at udviklingen fortsætter. De reelle forhåbninger til orkestrets fremtid må tælle med.

De gav jubilæumskoncerten et ekstra pust. Den var af en kvalitet, som man næppe ville have drømt om ved forrige jubilæum, med hvilket tal dette så måtte forsynes. Den nye symfoniske sal har været orkestrets hjemsted i knapt to et halvt år. Forinden da var orkestret i hele sin tid uden fast spillested, hvor det både kunne afholde prøver og give koncerter, og hvor de akustiske forhold ikke skulle bekæmpes, men tværtimod gav noget.

Vi må dog erindre om, at næste mål er en udvidelse til normal symfoniorkester-størrelse, som kollegerne i Nordens næststørste byer alle har det. Så til fødselsdagskoncerten.

Nyt variationsværk af Poul Ruders

Poul Ruders har til lejligheden skrevet et godt en halv time langt variationsværk, "Händel Variations", over en lille melodi fra bourréen i Händels "Water Music". Man fornemmer, at Ruders har fattet kærlighed til melodien, og at han har nydt at komponere ikke færre end 90(!) variationer derover. De glider over i hinanden, begynder i Händels stil, men der kommer mere og mere Ruders ind i musikken. Den er symfonisk komponeret med fin fingerfornemmelse, men igen og igen overrasker musikken også med overraskende, ofte dramatisk skarpe indfald. Ruders trænger ind bag melodiens muligheder for at vise nye sider. Han gør det med en ret virtuos instrumentation, som tilgodeser alle instrumenter.

Orkestret udnyttede det med spilleglæde og dygtighed, og chefdirigent Giancarlo Andretta lod værket udfolde sig sikkert og karakterfuldt og med en tilbundsliggende ro, som gav ekstra kraft til Ruders ofte urolige indfald. Vi venter på indspilningen af denne opførelse, som kan føre os dybere ind i vældet af inspiration.

Italiensk melodiglæde

Andretta fik en tilsvarende helhed ud af et andet dansk værk, Carl Nielsens femte symfoni. Man kunne først fornemme en italiensk melodiglæde, hvor man måske ikke har gjort det før. Man har også før kunnet høre skarpere kanter og mere dramatiske udladninger, men kontrasterne fik alligevel det rigtige spillerum i den rette sammenhæng. Carl Nielsen kan spilles på mange måder. Også denne overbeviste.

Ånd i Mozarts klaverkoncert

Der var Mozart mellem de to danske komponister. Rudolf Buchbinder var solist i Mozarts sidste klaverkoncert, nr. 27 i B-dur, med finalesatsens "Kom maj, du søde milde", i virkeligheden en børnesang af Mozart selv. Det var en vidunderligt afslappet og dog tæt indholdsrig gengivelse med et ægte wienerisch præg. Andretta og orkestret fandt tæt ind til Buchbinders fine Mozart-spil. Her var ånd.