Tip     Print     RSS     Del    

Waiting in Nowhere (Skuespilhuset, Lille Scene)

Af  CHRISTINE CHRISTIANSEN

Offentliggjort 12.05.10  kl. 08:51 

”Waiting in Nowhere” er Det Kongelige Teaters fine bud på en moderne kammeropera, alle kan forstå.

Skuespilhuset, Lille Scene

WAITING IN NOWHERE

Musik: Edina Hadziselimovic

Libretto: Rubén Palma

Klaus: Sten Byriel. Graco: Jens Bruno Hansen. Sidsel: Elisabeth Halling. Abdon: Michael Kristensen. Karen: Johanne Bock. Larisa: Anna Rydberg. Hanne: Benedikte Hansen (talerolle indtalt på bånd)

Medlemmer af Det Kongelige Kapel

Dirigent: Jesper Nordin

Spiller frem til d. 7. juni

Hvad har Sandholmlejren og moderne operakunst med hinanden at gøre? Umiddelbart intet – og dog: Det Kongelige Teaters nyopsatte miniopera ”Waiting in Nowhere” foregår netop bag det nordsjællandske asylcenters meterhøje, grå ståltrådshegn. Herinde udspiller sig et drama, hvor mennesker knyttes sammen på kryds og tværs af etnicitet og status.

Lettilgængelig handling

Handlingen i den 50 minutter korte kammeropera er konkret og lettilgængelig for alle: En af lejrens beboere, Graco, beskylder sin tidligere medbeboer Abdon for at have voldtaget sin kæreste Larisa, der også bor i lejren. Da lejrens to ansatte ved navn Klaus og Sidsel får info om ugerningen, bliver det op til dem og deres samvittighed at beslutte, hvorvidt de vil håndhæve lejrens strenge regelsæt over for de formodet skyldige.

De to ansatte hidkalder politiet. Også centrets leder og regelrytter Hanne bliver informeret. Det viser sig senere, at der intet hold er i anklagen. Den kvindelige flygtning har derimod holdt et hemmeligt møde med sin elskede, der står til at skulle udvises. Klaus og Sidsel vælger at skjule det forelskede par og lader til sidst manden flygte. Også politibetjenten vælger på pudsig vis at se gennem fingre med begivenheden.

Virkelighedsnære persontegninger

Librettisten – chilenske Rubén Palma - har selv arbejdet i Sandholmlejren i en årrække. Både hans persontegninger og operaens replikker virker stærke og virkelighedsnære. Den bosniske komponist Edina Hadziselimovic har tilmed selv opholdt sig som asylansøger i Sandholmlejren. Hendes musik er intens og stemningsfuld hele vejen. Replikkerne bliver skiftevis talt og sunget ud i et fint musikalsk flow.

Fremragende solister

Fire musikere fra Det Kongelige Kapel – på klarinet, cello, harpe og slagtøj – supplerer de seks sangere. Tilsammen skaber de et sælsomt klangunivers. Hadziselimovic udnytter effektfuldt instrumenternes grænseområder. Celloens skingre smerteskrig. Harpens intense trampende rytmer. Det hele styres stramt af dirigenten Jesper Nordin, der kompetent fortolker det komplekse lydbillede.

Handlingen understøttes af de enkle rum, som skaber en realistisk ramme om operaen: Rekvisitterne er ægte ringbind og Røde Kors-veste, vasketøjskurve og råt ståltrådshegn. Publikum er med helt fremme ved kulissekanten – man kan nærmest række ud og røre ved sangerne i Skuespilhusets lille, intime sal.

Alle sangerroller er besat af velsyngende solister med gode skuespiltalenter. Musikersiden er fuldt på højde – de fire fremragende instrumentale solister giver forestillingen det afgørende løft.

Her er en opera i øjenhøjde - en opera for alle. Gå endelig ind og se den.